Frederik Mossin Wesths stereoskopbilleder fra København
Se Frederik Wesths (f. 1889 på Bornholm) stereoskopbilleder fra Agersø i Storebælt HER Der kan du også læse lidt om ham og hans familie. Billederne findes på Bornholms Ø-arkiv, nr. 2002-03.
Rådhuspladsen. Kbh. Frederik Mossin Westh f. 1889.
Peblingesøen med bådebroen, hvor Svanebådene (petroleumsbådene) sluttede turen fra Østerbro. Petroleumsbådene skiftede til benzindrift i 1903, fordi folk klagede over udstødningsstanken fra petroleumsmotorerne.
Kongens Nytorv og Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs hovedsæde - og Privatbanken, som der står på bygningen. Industrimagnaten C.F. Tietgens domicil.
Ved Stranden - med udsigt til Børsen.
Broen i Ørstedsparken.
Til venstre Statens Museum for kunst, til højre Geologisk Museum, fotograferet fra Botanisk Have, formentlig fra terrassen foran det store drivhus i Botanisk Have,
Thomas Brydensholt Hansen kunne fortælle, hvor billedet er fotograferet: "Det er Nordre Fasanvej set fra omkring hjørnet af Ørnevej, mod Nørrebro Station. Bygningen i enden af billedet til venstre, er hjørnet af Nordre Fasanvej og Frederikssundsvej. Den er revet ned og erstattet af noget gråt beton :("
De hvide bygninger er cementstøberiet Emanuel Jensen & H. Schumacher (Godthåbsvej 140-142). København F.