Foredrag om Congo - mit engagement i Congo's tidlige historie: Skandinaver i Congo

Espen Wähle og Ann Vibeke Knudsen på rejse i Congo i 2006. Foredrag holdt i Fotohistorisk selskab april 2019.
1. Fra 2001 - 2007 arbejdede jeg sammen med en række forskellige personer og institutioner - om/med Congo - Skandinavernes historie i Congo.
Det resulterede i udstillinger, bøger og artikler, rejser, foredrag mv.
Den fri Congostat - ejedes privat af Belgiens konge, Leopold II fra 1885-1908, Belgisk Congo fra 1908-1960. Er derefter "selvstændigt".
2. Congofloden er landets livsnerve, men ikke sejlbar i fulde længde længde på grund af mange katarakter.
3. Disponering af min fortælling. I forbindelse med en udstilling på Bornholms Museum i 2003 udgav vi bogen Bornholm - CONGO - tur/retur.
4. Congos historie - farverig - spændende og forfærdelig. Congoleserne er meget dejlige, meget musikalske mennesker.
Kong Leopold har - på trod af alæt - fået lov til at trone på sin hest i Kinshasa med udsigt over Congofloden. Han var aldrig selv i "sit" land, Congo.
5. Nysgerrighed og opdagelseslyst er en stor drivkraft.
6. Eventyrets historie tog sin begyndelse på Zanzibar. Journalisten Stanley rejste igennem det ukendte kontinent. Tværs gennem Afrika. Han skulle finde missionæren og lægen Dr. Livingstone. Hvad var det for en verden han oplevede? Han udgav sine rejseerindringer "Gennem det mørke Fastland", i 1878.
7. Zanzibar er en eventyrø - med en befolkning og en kulturhistorie præget af impulser fra landene omkring Det indiske Ocean - og den vestlige verden.
8. Stanley rejse over Bagamoyo nord for Dar Es Salaam i nuværende Tanzania ind mod Tanganyikasøen. I dag kan man tage toget, det tager tre dage.
9. I Ujiji ved Tanganyikasøens bredder fandt han Dr. Livingstone - hans opgave var løst. Ujiji har sikkert ikke ændret sig meget - bortset fra jernpladerne på tagene.
10. Man har selvfølgelig etableret et lille museum i Ujiji, hvor det historiske møde fandt sted.
11. Leopold læste også Stanleys bog, "Gennem det mørke Fastland" fra 1878, og han "ansatte" Stanley for at kortlægge og grundlægge "Den fri Congostat", bogen Congofloden blev udgivet 1885. Målet for Leopold var at eksportere Congos store rigdomme af bl.a. elfenben, kautjuk (gummi), guld, kobber, jern og andre rigdomme. Det lykkedes til overmål, Leopold - og Belgien - skabte sig ufattelige rigdomme.
12. Stanley blev hyldet af Kong Leopold og senere Belgien, som "opdageren" af Congo, med en stor statue i Leopoldville, Congos hovedstad, Kinchassa i dag.
13. Boma, ved Congoflodens nedre del, var den Fri Congostats hovedstad. Her mindes man Stanley ved det enorme baobabtræ, som han boede ved og som stadig er livskraftig.
14. Fra værket "Congofloden". Congoflodens forløb mellem daværende hovedstad Boma og udløbet i Atlanterhavet med tangen kaldet "Banana". En stor del af Congoflodens kortlægning skyldes skandinaviske søfolk.
15. Hovedværket om Congo, om Kong Leopolds fri Congostat, er Harald Jenssen-Tusch's mammutværk, hvor han detaljeret fortæller skandinavernes historie i landet - incl. biografier om de mange, ca. 1500, der var ansatte i Den fri Congostat. Hans bror Eigil Jenssen-Tusch var kommandant i Congo, men omkom i 1898. Efterfølgende skrev Harald J-T sit store værk - som et slags minde om broderen. Hans gravsten var endnu i 2006 at se i Boma.
16. Blandt de omkring 1500 skandinaver, der var ansatte på forskellig vis i Congo, var der adskillige bornholmere. En af dem var Johan Støckel, som har efterladt sig beskrivelser, tegninger og fotos af landet samt store samlinger fra Congo, doneret til Nationalmuseet. Johan Støckel blev senere direktør for Tøjhusmuseet i København.
17. Johan Støckel var søn af Bornholms første fastboende og meget succesrige fotograf Gottlieb Støckel. Han døde da sønnen var 22 år gammel. Johan Støckel blev ansat som officer og havde faderens stereokamera med til Congo, men hans fotografering var ikke vellykket. Til gengæld købte han fotografier, især i Boma. Johan Støckel rejste til Europa i 1894 og havde på rejsen ansvaret for de congolesere, der skulle "optræde" på den store Verdensudstilling i Antwerpen 1894. Det er billeder af dem man ser øverst. Billederne af de lemlæstede congolesere er fra Johan Støckels andet ophold i Congo, hvor han var utilfreds med forholdene og sammen med nogle afrikanske bærere rejste tværs gennem Afrika til byen Chinde på Afrikas østkyst, hvorfra han kunne sejle til Europa.
18. Knud Jespersen var bornholmer, uddannet som apoteker, men endte som kommandant i Congo og grundlagde byen Mondombe i Congos hjerte. Han var i Congo i over 30 år, blev dekoreret af Kong Leopold og fik udgivet en bog om sine oplevelser i Congo.
19. Knud Jespersens lange ophold i Congo var afbrudt af rejser til Europa - og Bornholm. Her skænkede han store samlinger til Bornholms Museum. På sine senere rejser medbragte han et kamera og tog mange billeder, især fra Mondombe.
20. Missionærerne spillede en stor rolle i Congo - fordi Leopold, udspekuleret som han var - udnyttede deres potentiale ved at lade dem slå sig ned, hvor de ville for til gengæld at tage hånd om uddannelse og sundhed. Metodisterne - med en stærk amerikansk organisation i ryggen - stod særlig stærkt. John Bræstrup arbejdede som metodistmissionær i det sydøstlige Congo nær byen Elisabetville. Han interesserede sig også for teknik, fotograferede, optog sange og musik på lakplader, anskaffede sig biler, byggede kirker og huse - osv. Han skrev en bog om sine oplevelser i Congo: Junglemissionær i 1941.
21. John Bræstrups billeder blev fremstillet som store 8x8 lysbilleder, der blev sirligt håndkoloreret. Her bygges en kirke.
22. Gudstjeneste for befolkningen. John Bræstrup prædiker.
23. Møde i missionærens lejlighed.
24. Kassavamel leveres som betaling for særlige ydelser.
25. Balancekunst - og store, velsmagende madbananer.
26. Høvdingen æres som han bør. Metodisterne forstod sig på godt samarbejde med befolkningen.
27. Drengene blev foreviget med deres fantastiske masker.
28. Congoleserne havde en rig tradition for træskærerkunst.
29 John Bræstrup optog hundredvis af billeder - som er bevaret. Her afspiller han en lakplade for congoleserne - måske en optagelse af deres egen sang. Nogle af pladerne er bevaret og tilhører sammen med billederne, Bræstrups efterkommere. 
30. Takket være Johan Støckel har vi forskellige billeder fra den afrikanske fotograf Shanus hånd.
31. I Boma. Shanu, o. 1890.
32. I Boma. Shanu, o. 1890.
33. I Boma. Shanu, o. 1890.

Tur til Nedre Congo i 2006. Fra Kinshassa over Boma til Banana

34. På grund af katarakterne - som kan være meget store og umulige at trænge igennem, er Congofloden ikke sejlbar fra byen Matadi nord for Boma til Kinshasa. Først i 1898 fik belgierne - med kinesisk arbejdskraft - bygget en jernbane, som var afgørende for udviklingen - og udnyttelsen - af Congo. I dag flyver man, jernbanen er desværre ustabil, formentlig livsfarlig.
35. Byen Boma gik i stå, da Leopoldville (Kinshasa) fik status som hovedstad. Boma var hovedstad 1886 til 1929. Der er endnu bygninger fra kolonitiden i Boma.
36. De rustne dampskibsvrag på Congofloden ser man jævnligt. Og nogle af dem kan endda sejle - som i ølreklamen.
37. Bomas gamle kirkegård fra pionærtiden. Med flere danske gravsteder.
38. Johan Støckel var udstationeret vest for Boma i Mayombe ... vi fulgte ogs¨å i hans spor.
39. Og i Lubuzi - hvor det congolesiske flag vejede. Vi var to på rejsen, daværende chef for Nationalmuseets etnografiske samling, nordmanden Espen Wähle og undertegnede, samt en congolesisk livvagt, Paulli. De mange billeder, der blev taget på rejsen, blev brugt på store udstillinger om Skandinaverne i Congo og vist på de nationale museer i de fire nordiske lande.
40. En lille congoleser i en købmandsbutik - hvor der handles med importeret indisk ris. En stor del af den daglige kost. Ris og kylling. Og forskellige grønne spinatagtige grøntsager.
41. Der blev spist husdyr, aber, store rottelignende dyr og fisk. Fra et marked i Boma.
42. De udhulede træstammer var - som da de mange skandinaver arbejdede i landet - det daglige befordringsmiddel.
43. Et af vores mål var at sejle på Congofloden, fra Boma til Banana.
44. Bebyggelsen var/er som her hele vejen til Banana. Træhytter bygget på stolper, så man klarer flodens højvande. Folk lever af fiskeri og lidt smålandbrug. Vores livvagt nyder turen. Og det gjorde vi også, vi havde ingen problemer overhovedet.
45. Vi landede lidt før Banana-tangen, overnattede i en missionsstation og med lidt bestikkelse lykkedes det os at komme helt ud på spidsen af Banana.
46. Byen Moanda havde en missionsstation, hvor "turister" kunne overnatte og spise med beskeden betaling. Det var ren rekreation. Det var det også for syge skandinaver, som kunne rekreere sig her.
47. For at komme til Europa igen kunne man tage en flyver fra en lille lufthavn et stykke fra Moanda til hovedstaden Kinshasa. Her besøgte vi bl.a. baptisternes missionsstation, hvorfra de havde besejlet Congofloden (som er sejlbar fra Kinshasa tusindvis af kilometer til Stanleyville, (Kisangani), hvorfra Congofloden løber mod syd og igen ikke er sejlbar pga. katarakter.
48. Katarakterne ved Kinshasa med en motordel fra baptisternes første floddamper. Der ligger strandede, rustne skibsvrag i floden - som jo ellers ser tilforladelig ud.
49. Sporet af Stanley slutter i Kinshasa, på landets Nationalmuseum, hvor resterne af statuen af Stanley ligger henslængt, og hvor man opbevarer resterne af den første jernbåd, Stanley fik slæbt fra Matadi til det, som senere blev til Leopoldville og hvormed han begyndte at kortlægge og "erobre" Congo og Congofloden.