Lidt om stereoteknikken

World photographers (non US) stereoviews HER
Jules Duboscq's geometriske, stereoskopiske litograferede fra 1851. Lær meget mere HER. Samling avk.
Kjöbenhavns Kongelige alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. december 1851. Første tekst om Stereoscopet.
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 19. november 1859. Et Brewster Stereoskop. (Under Kundskabsvæsen i samme avis er der ikke noget om stereo-Maskiner eller -Billeder).
Til venstre et stereobillede, som fx kan opleves, også på siden her, med et par plastik stereobriller. Til højre en anaglyf, hvor stereoeffekten opleves med et par anaglyfbriller.
Til venstre et gammeldags stereoskop. I midten to stereolorgnetter af plastik. Med dem på kan du opleve et gammeldags stereobillede i 3D. Til højre forskellige anaglyfbriller, som kan fås i forskellige kvaliteter. Med dem på oplever du billedet øverst til højre i stereo.
Stereoskopbilledet
af Peter Randløv, ingeniør, i bestyrelsen for Stereoskopklubben 2010. 
Bemærk artikel bragt i Bornholmske Samlinger 2010.
 
I 1839 offentliggjorde Det Franske Akademi maleren Louis Daguerres fotografiske opdagelser. Det var intet mindre end en sensation, verdens første fotografiske proces, daguerreotypiet, som er et billede optaget på en forsølvet kobberplade og fremkaldt med kviksølvdampe.
 
Teorien bag stereoskopbilledet var allerede kendt fra englænderen, Sir Charles Wheatstones artikler, så man begyndte meget tidligt at fremstille fotografiske stereoskopbilleder. Dronning Victoria så nogle af disse billeder ved Verdensudstillingen i London 1851 og udtalte sig begejstret, hvilket ofte anføres som anledningen til stereoskopbilledets store gennembrud. De billeder dronning Victoria så, har imidlertid været daguerreotypier, som er helt unikke, ikke kan kopieres og derfor også kostbare. Men næsten samtidig blev metoder til fremstilling af de såkaldte vådplader og albuminpapir offentliggjort, så nu kunne fotograferne fremstille negativer på glasplader og man kunne masseproducere kopier ved at kontaktkopiere på albuminpapir. Det, som senere er blevet kaldt ”Verden første moderne massemedie” var dermed søsat.
 
Ved vådpladerne var emulsionen, der indeholdt de lysfølsomme sølvsalte, fremstillet af kollodium – dvs. skydebomuld opløst i alkohol og æter. Emulsionen skulle gydes, eksponeres og fremkaldes inden den tørrede, så fotografen måtte medbringe hele sit mørkekammer, når han var i felten. Når processen lykkedes, havde man imidlertid et holdbart negativ, der kunne være af høj kvalitet. Emulsionen på albuminpapir var æggehvide. Fabrikkerne, der fremstillede albuminpapir, havde kæmpe hønsehold. Hvad blommerne blev brugt til, kan vi kun gætte om.
 
Det er i dag svært at forestille sig hvilken sensation det har været, at den almindelige borger nu havde råd til at købe et stereoskop med billeder. Der var jo ikke fotografier i aviser og bøger, og det var kun få beskåret at rejse ud og opleve verden med egne øjne.
 
Der opstod hurtigt virksomheder, der sendte fotografer ud til alverden lande, hvorefter billederne blev masseproduceret. I 1860-70erne blev der i USA solgt af størrelsesordenen 10 millioner billeder om året.
 
I midten af 1870erne kom de fotografiske tørplader, som var meget nemmere at håndtere for fotografen. I løbet af 10 år udkonkurrerede de vådpladerne, så nu slog stereoskopbilledet for alvor igennem. Nu kunne amatørerne også være med.

Nogle af de ældste billeder blev taget med et kamera med en linse, hvor man så flyttede kameraet mellem de to optagelser. Hvis der er personer på billedet kan man ofte se, at de har bevæget sig mellem de to optagelser.
 
Der kom imidlertid mange forskellige ”toøjede” kameraer med ca. 65 mm mellem linserne svarende til det menneskelige øje. Der er ganske lille forskel på de to billeder. På et højre billede vil et fjernpunkt være rykket en smule til højre i forhold til venstre billede. Når man så ser de to billeder i et stereoskop (eller i vor tid fx. med polariserende briller, som i biografen) smelter hjernen de to billeder sammen, så man opfatter dybden i billedet – den 3die dimension, 3D.
 
Billederne blev taget på glasplader typisk 43/4x6½ (12 x 16,5 cm). På en kontaktkopi af negativpladerne er venstre og højre billede byttet om, så de to billeder blev klippet fra hinanden, beskåret og monteret på karton, hvor det almindeligste format var 3½” x 7” (8,9 x 17,8 cm). Billedafstanden var ca. 7 cm. Især i USA blev der masseproduceret billeder i en kvalitet, der overgår det meste af det man ser fra Europa. De amerikanske billeder var ofte krumme for at kompensere for fejl i de primitive linser i stereoskoperne. Amerikaneren Oliver Wendel Holmes opfandt ca. 1860 det åbne stereoskop med kileformede linser, som kompenserer for den lidt for store billedafstand nævnt ovenfor. Denne type blev hurtigt det mest populære stereoskop.

Sensationen bredte sig naturligvis også til Danmark. Nogle få fotografer optog stereoskopbilleder i perioden 1851 til 1870, bl.a. I.B. Melchior, der tog billeder af H.C. Andersen, men efter 1871 steg antallet og i dag kender vi mere end 250 fotografer og forlag, der har lavet stereoskopbilleder med danske motiver.
 
I 1864 etablerede fotografen Knud Gottlieb Constantin Støckel sig i Rønne og han er givetvis den første stereoskopfotograf på Bornholm. Vi kender 66 af hans billeder, der omfatter de kendte klippepartier, Almindingen, motiver i og omkring Rønne mv. Jf. de nummererede billeder kan vi se at der findes mindst 113 stereoskopbilleder optaget af Støckel.
 
Støckel har fotograferet med vådplader, så det har været noget af en bedrift at optage vintermotiver bl.a. fra Rønne Havn. Dog havde han sit atelier og sin bolig ikke langt fra havnen.

Valdemar Myhre i Svaneke var maler, skuespiller og fotograf. Han havde lært fotografering hos Peter Elfelt, hvilket man godt kan se på billedernes tekniske udførelse. At vi kender ikke mindre end 278 af hans billeder skyldes især en samling hos Byforeningen Svanekes Venner. Da størstedelen af disse billeder er monteret på neutral karton kan man gætte på, at billederne kan stamme fra Myhres familie.
 
Billederne har stor kulturhistorisk værdi. Ud over de klassiske bornholmske motiver er der især billeder af byerne og kysten fra Gudhjem til Svaneke. Særligt spændende er hans billeder af det bornholmske folkeliv. Takket være arkivet i Svaneke har det endda været muligt at sætte navne på nogle af personerne. Myhres landskabs- og genrebilleder blev kendt gennem en række forsidebilleder i "Familie Journalen", og de skaffede ham en medalje på en udstilling i Bruxelles.

Anton Pedersen var jurist og bliver omtalt som amatørfotograf. Han var medlem af København Fotografiske Amatørklub, KFAK, hvor han vandt en medalje for et billede af en vaskepige. Desuden fik han en bronzemedalje i Berlin.
 
På grund af den store mængde af billeder og fordi de er klæbet op på karton med tryk, er det sandsynligt at han har solgt sine billeder, og Anton Pedersen må derfor siges at være halvprofessionel.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der mange fotografer, der har fotograferet stereoskopbilleder på Bornholm. Kolonnen ”Aktiv” er de tiår, hvor det skønnes at de har lavet stereoskopbilleder og kolonnen ”Kendte billeder” er det antal billeder, der er registreret i Registrant over Danske Stereoskopbilleder. I alt er der pt. registreret 669 billeder fra Bornholm, men der er helt sikkert taget mange flere, så man må håbe de dukker frem til registrering. For hele Danmark er der pt. registreret ca. 15.000 billeder.
(I 2020 er tallet over 20.000 billeder).
I Peter Elfelts protokol er der billeder fra Bornholm fra 1895 og 1897 samt 1919 og 1921, men det er kun de ældste, der med rimelig sikkerhed er taget af ham selv. Elfelt havde stor succes med sit Stereoskopgalleri med knap 8000 billeder fra 1892 til1930. Han solgte tusindvis af billeder af alt, hvad der var salgbart – kongefamilien, letpåklædte badepiger, kendte steder i ind- og udland mv.

Fotografen Peter Lorents Fangel fra Middelfart er knap så kendt. Han optog selv mere end 7000 plader fra 1887 til 1899. I 1894 var han på Bornholm, hvor han lavede 130 optagelser. Da det var glasplader, har de vejet godt til. I hans protokol kan man se, at han har solgt rigtig mange billeder fra Bornholm. Fangel byggede selv sit kamera, desuden fremstillede han og solgte mange tusinde meget smukt udførte stereoskoper.

Hans Henrik Schou var direktør på maskinfabrikken A/S Atlas. Han var en meget aktiv stereofotograf på forretningsrejser og ferier. Et stort antal af de seneste billeder i Elfelts Stereoskopgalleri er taget af H.H. Schou. Hans motivvalg viser, at han har set på Bornholm med turistens øjne.

Hvor Fangel og især Elfelt har fokuseret på, hvad der var salgbart, har Valdemar Myhre og Anton Pedersen fotograferet landskaber og dagligliv i en stil, der var typisk for pictorialismen omkring 1900. Pictorialismen er en stilart, hvor det var fotografiet som billede snarere end som dokumentation, der havde interesse. Alle har naturligvis fotograferet de kendte klippepartier, Hammershus Ruin og Almindingen. Billederne er især fra det nordlige Bornholm, kun Støckel har mange optagelser fra Rønne. Det kan undre, at der er ret få billeder af rundkirkerne, som i dag er en af de store attraktioner.
 
Af motiverne kan man se, at de fotografer, der ikke var fastboende på Bornholm, har bevæget sig rundt pr. båd. Det har formentlig været det mest bekvemme, hvis man skulle nå et helt program på kort tid. Dette kan sikkert også forklare, at de dominerende motiver er fra de kendte klippepartier.
 
Endelig skal nævnes det tyske forlag Neue Photographische Gesellschaft A.G. i Berlin, der har udgivet stereobilleder fra hele Europa. Af deres danske billeder er langt de fleste fra Bornholm, og det er igen især klippepartierne, der har interesseret. Billederne, der er af høj kvalitet, blev masseproduceret på fotokarton, men de blev også fremstillet i deluxe udgaver monteret på karton og med guldtryk.

I 1920erne svandt interessen for stereoskopbilleder, nu var der billedblade og billeder i aviser og bøger og velhavende mennesker rejste ud. Lige efter Anden Verdenskrig var der imidlertid en kort opblomstring. Der blev lavet en række stereokameraer, som ladet med den knivskarpe Kodachrome diapositivfilm gav fotoamatører mulighed for at lave meget flotte stereoskopbilleder i farver. Interessen blev dog begrænset af, at det var vanskeligt at montere de to venstre/højre billeder korrekt og billederne skulle ses i en speciel viewer, hvis man ikke projicerede med polariseret lys, hvilket heller ikke var problemfrit, da projektorerne ikke var særligt lysstærke.
 
Der er dog stadig en lille gruppe entusiaster, der dyrker stereofotografering i Stereoskopklubben, som en mindre gruppe i Københavns Fotografiske Amatørklub med bl.a. Peter Elfelt og H.H. Schou stiftede i 1908.
 
På verdensplan findes ISU, International Stereoscopic Union, hvor 3-400 ”nørder” mødes hvert andet år og diskuterer og ser 3D billeder i en uge. For at dyrke denne hobby har man været henvist til at opstøve et kamera fra 1950erne, at få det specialfremstillet eller at lave et selv, hvilket også gælder for alt det øvrige udstyr. Gennem Stereoskopklubben og ISU er det imidlertid nemt at komme i kontakt med hjælpsomme eksperter.
 
Måske er der en ny bølge på vej? Mange har set den futuristiske Avatar film, som viser, at teknikken er der. Nu mangler vi blot det rette kunstneriske indhold. Amatørerne kan også være med, idet Fujifilm sidste år lancerede et smart lille digitalt 3D kamera, som kan optage billeder, der kan ses på de nye 3D fladskærme med de såkaldte aktive briller. Resultatet er ganske imponerende, så om få år kan man måske google en masse 3D billeder fra Bornholm.
 
Her kan man søge flere billeder og oplysninger om stereoskopi:
https://bornholmskebilleder.brk.dk Søg på stereo
www.bornholmphoto.dk billeder fra Bornholm (ikke 3D)
www.stereoskopklubben.dk Stereoskopklubben. Udstyr til 3D og mange billeder
www.isu3d.org International Stereoscopic Union
www.stereoscopy.com En masse om stereoskopi
Stereoskopbillede af Esben Fog, 1998. Stereokamera til vådplader, formentlig Danmarks ældste. Har tilhørt fotografen Hans Christian Brøns, Skamby, Nordfyn. Odense Bys Museer, Møntergården.

Stereoskopbillede af Peter Randløv 2010. Stereoskop af Holmes typen udført af fotografen Peter Lorents Fangel, Middelfart. Egen samling.

Stereoskopbillede af G. Støckel. 1870erne. Rønne. Vejarbejde i Ruden (nu Provstegade) hvor Støckel boede, til han flyttede til Store Torv. Bornholms Museum.


Stereoskopbillede af G. Støckel, 1870erne. Rønne. Et kig fra Kirkepladsen ud over Søndre Bådehavn. Bornholms Museum.

Stereoskopbillede af V, Myhre, 1890erne. Silden pilles af garnene - landet direkte på klipperne formentlig i Vigebugten - fra en lille åben båd. Byforeningen Svanekes Venner.

Stereoskopbillede af Anton Pedersen, selvportræt med kamera, ca.. 1900. Samling PR.

To af Anton Pedersens ”vaskepiger”. Billedet til højre udløste en medalje i Berlin 1896. Tilsvarende vaskebilleder findes også som stereoskopbilleder. Bornholms Museum.
Stereoskopbillede af Anton Pedersen. Rønne. Børnehjælpsdag 1905, Købmand Rønnes Gård på Hovedvagtspladsen. Bornholms Museum.

Foto Peter L. Petersen, 1895. Hammershus. Herren på billedet kan være Peter Elfelt selv (han ændrede navn i 1901). Registrant over Danske Stereoskopbilleder.


Stereoskopbillede af Peter Fangel, 1894. Trappen ved Jons Kapel på Bornholms vestkyst. Et af Fangels mest solgte billeder. Samling PR.

Stereoskopbillede af Hans Henrik Schou, 1918. Figenhuset og Åbogade i Gudhjem. Den gang var der også et figentræ på stedet. Samling PR.


Stereoskopbillede af Peter Randløv maj 2010. Samme motiv fra Gudhjem, Åbogade med figentræ.

Stereoskopbillede af Neue Photographische Gesellschaft A.G. i Berlin, o. 1910. Motiv fra Hammeren med stenbruddets tipvognsbane. Samling PR.
Johan Marryat Johansen, Søndergade 44, Horsens. Selvportræt med stereokamera. Kameraet har reflekssøger, hvilket forklarer, at mange af hans billeder er taget med lavt optagestandpunkt. Kameraet ligner et Murer Ekspres 12 plader 9 x 18 cm. Kilde: RODS, PM.
Briller eller lorgnetter til "parellel viewing" (til venstre - det er dem jeg bruger) og anaglyf (hvor man separerer farverne).
Der findes faktisk nogle stereo-plastikbriller. Jeg har sådan et par og med dem kan man se stereobilleder på skærmen. Men - problemet her er, at når fotografen har taget sit motiv på en glasplade (som her), og tager man en kontaktkopi af den, så opnår man ikke stereoeffekten. Man skal altså skære de to billeder fra hinanden og montere dem modsat på et stykke karton. Hvis man har et gammelt stereoskopbillede, vil man se, at de er i to stykker monteret på kartonnet. (Hvis det ikke er en affotografering af sådan en opklæbning, så gik det hurtigere!). Ganz einfach!
Her har jeg bearbejdet et gammelt stereobillede til en anaglyf. Det ville man kunne se med brillerne med farvede glas. De fulgte en gang med forskellige børnebøger.

Billedet er beregnet på at blive set gennem en brille med to filtre i hver sin farve. Derved opfatter hvert øje kun et af de to billeder, der er kombineret i motivet.

Det ene billede, som er taget mest fra venstre bliver kun vist med røde farver, mens det andet taget længere til højre, kun bliver vist i blå/grønne  cyan farver.
Når man herefter tager et par specielle briller på med rødt venstreglas og cyan højreglas, ser venstre øje kun det venstre billede og højre øje kun det højre billede.
Resultatet er, at hjernen genererer et samlet billede med dybde i, som vi kender det fra virkeligheden.

På denne hjemmeside kan man downloade et gratis program hvormed man kan bearbejde stereoskopbillederne, bl.a. til anaglyffer:

stereo-photo-maker:  HER
Fotoatelier. Fin stereoskopisk virkning, atelieret ligger i bunden af en "tunnel"! Ukendt fotograf og atelier. Kilde RODS JH.