Spanien, lidt - i spredt [tyre]fægtning - om fotografer på den iberiske halvø!

Granada - med Alhambra i 1840'erne

[Court of the Lions, The Alhambra]; Was attributed to Théophile Gautier (French, 1811 - 1872), Eugène Piot (French, 1812 - 1890); 1840, but now to unknown photographer o. 1845. (Becourse of changes in the court, source: HER.); Daguerreotype; Plate: 8.1 × 10.5 cm (3 3/16 × 4 1/8 in.). Source: The J. Paul Getty Museum.
Til højre Alhambra i Lerebours værk: Excursions daguerriennes. Bemærk bevoksningen på denne gengivelse af løvegården, den findes ikke på det åbenbart yngre daguerreotypi herover. 
The first daguerreotypes in Spain were made by Edmond François Jomard, a cartographer, engineer and archaeologist, sent from Paris by Nöel Lerebours as part of the well-known “Excursions Daguerriennes, représentant les vues et les monuments le plus remarquables du globe” (Til højre). Source: HER.

Christian Knud Frederik Molbech, født. 20. juli 1821 i København, død 20. Maj 1888 sst., begravet i Sorø, var forfatter, dramatiker, professor mm. Læs meget mere HER.
Scanning fra P. Hansens "Illustreret Dansk Litteraturhistorie", anden meget forøgede udgave, 2. bind, 1902. Christian Knud Frederik Molbech.
Stik efter et daguerreotypi taget i Alhambra i Spanien. Kilde HER.

Christian K. F. Molbech, "En Maaned i Spanien. Nogle Reisebilleder. (Anden udgave 1856, 311 s.). Første udgave udkom, 1848  378 s. HER.
1846 rejste han til Spanien på et stipendium.
Bogen er virkelig værd at læse, begavet underholdende, sjov - en unik introduktion til en danskers oplevelse af den store seværdighed i Spanien.

Molbech møder på sin rejse en daguerreotypist. En fransk daguerreotypist, fra Paris, hvis navn han desværre ikke nævner.
Første møde er i havnebyen Málaga, hvor de overnatter på samme hotel.
Senere møder han ham igen i Granada, her overnatter de også på samme hotel, og her oplever Molbech ham endog daguerreotypere i Alhambra, hvor både han selv og opsynsmandens unge, yndige datter - iflg. Molbech - bliver daguerreotyperet.

Citaterne:
s. 95. (På hotellet i Malaga) Ved bordet "til høire har jeg en lille Franskmand, med sort Haar og Skæg, ziirlige Staalbriller og lakerede Støvler, men forresten noget afslidt i sin Paaklædning. Gienstanden for hans Samtale er først og sidst Paris, la plus belle ville du monde, og dens vie facile, en sielden Gang giør han et Krydstog ind paa andre Gebeter, og glider da med Dampskibshurtighed igiennem Egne af den Menneskelige Tænkning, hvor han aabenbart aldrig før har været ..... Hans Glæder er ikke saa uskyldige ... de bestaa nemlig i at giøre Cour til Vertens smukke Datter Purificacion og formodentlig mange flere. Hans livsopgave er at giøre saa gode Daguerreotypi-Portraiter som mulig ....

s.177. (I Granada) "Ah, bonjour Mr. Danémark! (Mit Navn kunde han aldrig huske) Jeg troede jeg skulde ...

s. 264. (I Alhambra) Stundom kommer Franskmanden op, for til Catalinas og hendes Faders store Fornøielse at daguerreotypere en eller anden Deel af Slottet, han tager da os med i sine Billeder, som han vil sende til Paris, og vore Portraiter komme maaske engang til at hænge tilskue paa Boulevard des Italiens. Foruden ham kommer der lykkeligviis slet ingen og afbryder den romantiske, drømmerige Ensomhed ....
(p. 264. (In the Alhambra) From time to time the Frenchman comes up, to the great pleasure of Catalina and her father, to daguerreotype some part of the palace, he then takes us with him in his pictures, which he wants to send to Paris, and our portraits come maybe once to hang out as a spectator on the Boulevard des Italiens. Apart from him, fortunately, no one comes and interrupts the romantic, dreamy Solitude ....)

Om det virkelig var Eugene Piot Molvbech mødte i Malaga og Granada (Alhambra) er selvfølgelig aldeles usikkert. Men muligheden foreligger!!
Eugène Piot, (autoportrait (?), vers 1850, inversion numérique d'après négatif sur papier ciré, bibliothèque de l’INHA, Fol Phot 047. Cliché INHA.
Kilde HER.)

Han var i Spanien i 1840 for at daguerreotypere, ved man, sammen med vennen, forfatteren Theophile Gautier. Gautier udgav Voyage en Espagne. Hyppig regn gjorde det umuligt at tage mange billeder. (Kilde: Helmut Gernsheim The Origins of Photography".
Så vidt jeg kan læse mig til var også franskmanden Noël Marie Paymal Lerebours (1807 – 1873) i Spanien i 1846. (Kilde: ..) Han er i dag især berømt for sit værk Excursions daguerriennes : vues et monuments les plus remarquables du globe (2 volumes, 1840–1844).
(De første daguerreotypier, der i 1840 blev taget i København af Neubourg, skyldes formentlig hans samarbejde med Lerebourgs, men der er ikke danske billeder i Excursions daguerriennes. Se mere HER. 
Herunder: side 321 i Molbechs første udgave 1848 med omtale af daguerreotyperingen i Alhambra.
Daguerreotypisten Eugène Piot in the courtyard of 15 Rue de l'Arcade, Paris, calotype by Benito Monfort 1851.
Collection of the Royal Academy of Fine Arts of San Carlos of Valencia.
Photograph of (from left) Noël Paymal Lerebours, 2 unknown men, Frédéric Martens and Antoine Gaudin.

From Le Musée Rétrospectif de la Photographie à l'exposition universelle de 1900, by A. Davanne, Maurice Bucquet, and Leon Vidal. Published by Gauthier-Villars, Paris 1903.

En spansk kilde (...) skrev, at Lerebourg var i Alhambra 1846 - skal have verificeret kilden.
Francis Frith, Granada o. 1860. V&C, London.

Amatørfotografen Antoni Amatller - og "The Grand Tour"

Casa Amatller, Passeig de Gràcia 41, Barcelona.
Blandt velhavende europæere og nordamerikanere var det fra 1800tallets midte moderne, at tage på ”The Grand Tour”.
Chokoladefabrikanten Antoni Amatller (1851-1910) i Barcelona var en af disse rejende. Han var også fotograf og dokumenterede sine rejser med et lille stereokamera, først på en rejse til Andalusien og det nordlige Marokko med besøg i byen Tanger i 1903, så i Tyrkiet og Nærorienten i 1905 og endelig i Ægypten i 1909. Han dokumenterede hverdagslivet, arkitekturen og landskaberne, der før den tid nærmest havde været ”terra incognita” i den vestlige verden. Det havde mere eller mindre været forbudt område for kristne.

Men han rejste også i sit eget land, især i det sydlige Spanien, hvor han ledte efter resterne af den andalusiske fortid. Han fotografrede arkitektur, fx Alcazar i Sevilla, Alhambra i Granada samt paladset Generalife og moskeen i Cordoba.
Han fik en af Spaniens dygtige arkitekter, Puig y Cardafalch, til at tegne sig et hus på en af hovedgaderne i Barcelona, som nabo til et af Gaudis fantastiske huse. Det er nærmest en parafrase over et "hanseatisk", gotisk middelalderpalæ. En forunderlig arkitektur. Men her finder man beviser på ejeren, Amatllers store lidenskab - fotografiet - i form af udhugne stenfigurer i facadens dekorationer.





Casa Amatller, af arkitekten Puig y Cardafalch til venstre og Casa Batlló, tegnet af arkitekten Antoni Gaudi 1904.
Om E. Beauchy i Sevilla HER.

Spanske arbejdere i Manresa nordvest for Barcelona

Spanske arbejdere, måske fra silkevæveri i Manresa nordvest for Barcelona. Omkring 1910 (?). Læg mærke til deres fodtøj: espadrillos - næsten alle. Til at binde om anklerne. Det "traditionelle" fodtøj stammer fra området mellem Spanien og Frankrig og hedder espardenya på catalansk, hvilket har noget at gøre med det græs, sålerne er blevet flettet af. Silkevævere? Hænderne bærer ikke præg af hårdt fysisk arbejde, fx i stenindustri. Ukendt fotograf.






På billedets bagside er denne etiket fra et stort silkevæveri i Manresa. Det kan være genbrug, behøver ikke at have noget med fotografiet at gøre - og dog?