Venezia - Venedig
Hjem, tilbage til hovedsiden HER
Facaden på Sankt Markuskirken i Venedig. Udsnit med fotograf mennesker og nogle af pladsens duer. Ukendt fotograf. 25x19 cm. ES. 
Stempel på bagsiden, forhandleren: English & American Store 69-139 Place S. Marc. Prop. Angelo Zachis Venezia. Bl.a. KODAKL-forhandler.

Photographer: Paoli Salviati 1818-1894

Photo: Paoli Salviati (?) Venezia, San Markuskirkens indre. Ukendt italiensk fotograf. Et tilsvarende motiv, dog uden møblementet midt i rummet, findes som håndkoloreret stereoskopbillede. Fotografen muligvis Paoli Salviati (?).  (Il Fascino discreto delle Stereoscopia, Carlo A.Z. Minici, 2003). ES genbrugsbutik i Kbh.
Photo: Paolo Salviati i Venezia og Markusløven.

Venezia havde nogle håndfulde dygtige og anerkendte fotografer i anden halvdel af 1800årene, der forstod at forevige byens uendelig mange seværdigheder og sælge dem som fine turistsouvenirs. Det var Carlo Naya, Paolo Salviati, Antonio Fortunato Perini, Carlo Ponti og Tomaso Filippi. For blot at nævne de mest kendte.
     
Fotografen Paolo Salviati, 1818-1894, som har sat sit – og motivets - navn under dette billede, var en produktiv fotograf og hans arbejder dukker hyppigt op, når man leder efter ham på internettet. Han var næsten udelukkende arkitekturfotograf – hvilket vel var ganske naturligt, når man havde sit virke i en by som Venezia. På billedet står der: ”H 1023 (fotografens løbenummer) Piazetta con la colonne di S. Marco e L'isola de S. Georgio. P. Salviati, Venezia”. 
Denne fuldmåne-aftenstemning fra Markuspladsen er for os, der gerne besøger Venezia og helst bor i et af de små huse langs kanalerne, vel nærmest indbegrebet af det romantiske Venezia, som vi holder så meget af og som er så ganske uimodståeligt.

Billedet er håndkoloreret, ganske flot, selv om det er gjort med en hurtig hånd. Månen er malet ind på motivet ligesom det måneskin, der så  stemningsfuldt fremhæver søjlen med Markusløven og San Giorgio Maggiore på den anden side af kanalen.

Sådan et billede er samlet op i en antikhandel i  København. Og kunne mageligt være starten på en samling gamle Venezia-fotografier fra 1800årene! 

Kilde: Alberto Manodori: Venezia d’una volta momenti fotografici, 2000.

Photographer: CARLO NAYA a VENECIA

I 1886 annoncerede firmaet (firmaets levetid: 1857 til 1918) i datidens
største turistguide, Baedekers Handbook for Travellers, at man hos Naya kunne købe billeder af Venedig, ”fra de mindste til omkring 50 c., til store og dyre størrelser, 28 x 36 tommer, kopier af tegninger kostede 1 ½ og af originale fotografier 4 fr.” Nayas arkiv er stadig bevaret og rummer ca. 5.000 kollodium vådplade- og gelatine-bromid tørpladenegativer fra
midten af 1800årene til 1918. Mere end 1800 med motiver fra Venedig. 
   
En phd-afhandling fra 2009 af Elena Roncaglia behandler Nayas fotografiske univers. Afhandlingen – på italiensk – kan downloades (der er
også et kort engelsk resume): http://paduaresearch.cab.unipd.it/1845/;
Se også: www.luminous-lint.com/app/photographer/Carlo__Naya/A/ 
med gode billedeksempler.
Carlo Naya, 1816-1882, var født Carlo Naja i Tronzano Vercellese i nærheden af Torino. Han var uddannet jurist ved universitetet i Pisa i 1840, men etablerede sig kort efter som professionel daguerreotypist,
først med atelier i Prag og året efter i Konstantinopel. Han rejste og
fotograferede sammen med sin bror Giovanni i Europa, Asien og Nordafrika. Da broren døde i 1857 slog han sig ned i Venedig. Her arbejdede han sammen med datidens førende fotograf, Carlo Ponti, og han nød godt af det marked, denne havde skabt i Venedig og sammen
udgav de albums med seværdigheder. Da deres veje skiltes i 1868 etablerede Naya sig med atelier på Piazza San Marco.
    
Naya modtog sin første internationale anerkendelse i 1859: ”3. Exposition de la Société Francaise de Photographie” i Paris. I 1862 vandt han en medalje på Verdensudstillingen i London.
 Med fokus på Venezia’s fotografer fra 1800årene skal man ikke glemme
stereoskopbillederne. De første stereobilleder kom frem i midten af 
1850erne, men først fra 1870erne til omkring 1900-1910 var der et virkeligt boom i stereoskopbillederne. At få billeder til at virke
tredimensionale kaldes stereoskopi. (3D). En stereoplade består, som man ser her, af et sæt dobbeltbilleder. Hvert billedes motiv er en anelse forskudt, fordi de gengiver motivet fra to forskellige objektiver, svarende til afstanden, ca. 6,5 cm, mellem et menneskes øjne. Ser man billedet gennem et særligt  stereoskop, oplever man motivet tredimensionalt.

Der blev fremstillet svimlende mængder af disse billeder, konkurrencen var stor så de var også billige – og en fantastisk souvenir at tage med sig hjem fra sin rejse. Endelig havde stereoskopbilledet sin storhedstid lige før det omkring 1900 blev moderne at sende postkort hjem fra sine rejser.
 
Photo Carlo Naya, Venezia, stereobilleder af to af Venedigs største seværdigheder: Ponte Rialto, Rialtobroen og herunder Santa Maria delle Salute.

Gorgio Sommer, Napoli

3602 - Photo: G. Sommer, S. Marco (Venezia).

Photographer Gustav M. Salomonsen, Kjøbenhavn. 1874-1952. Amateur. Se HER

Gustav M(ouritz) Salomonsen, (Venezia). 1874-1852, uddannet sølvsmed, var grosserer, idet han arvede en del af sin bedstefars store engros jernhandels virksomhed. Også en af de første bilejere i Danmark, idet han efter eget udsagn havde importeret en Peugeot i juni 1897. Han var også aktiv i den tidlige flyvning i Danmark. HER. Om hans baggrund og firma, se HER. Det er klart, at med en formue i ryggen, interesse for biler og flyvemaskiner - så er også fotografiet en interessant disciplin på et tidspunkt, hvor kun meget få amatørfotografer har råd til det. Her er han på rejse til Italien med sin hustru. 1890erne (?). 
Gustav M. Salomonsen: en af Venedigs kanaler.

Ukendte fotografer - Unknown Photographers

Venezia - ”Ponte di Rialto”, ligner en akvarel, men er et håndkoloret fotografi. Et dejligt billede, et gammelt fotografi i albuminteknik af Ponte Rialto i Venezia. Fotografiet er håndkoloreret og retoucheret så det nærmest ligner en akvarel. Det er stort 27,5 x 35,5 cm, monteret på karton og omgivet af en håndtegnet indramning.  
     Fotografen har desværre ikke sat sit navn på billedet. Det er taget... efter der kom lamper, gadebelysning langs de vigtige kanaler, vistnok i 1880erne og man må også forestille sig, at det store billede er resultat af en forstørrelse af en glasplade - ikke en kontaktkopi, en så stor
glasplade var nærmest uhåndterlig. Det blev efterhånden muligt at forstørre billeder i større skala i løbet af 1880erne. 


Se også fine billeder af Venezia fra 1928 af en amatørfotograf her.
En af datidens kendte fotografer i Venedig, Carlo Naya, havde sin fotoforretning på Markus Pladsen og i 1886 annoncerede han i datidens største turistguide, Baedekers Handbook for Travellers, at man hos ham kunne købe billeder af Venedig, ”fra de mindste til omkring 50 c., til store og dyre størrelser, 28 x 36 tommer, kopier af tegninger kostede 1 ½ og af originale fotografier 4 fr.”    Billedet er vel kommet med en turist til Danmark – og til Bornholm, hvor det er blevet meget fint indrammet. Men efter ca. 125 år havde det mistet sin affektionsværdi og var røget på loppemarked, for så at blive samlet op af en ”fotonørd” – og igen komme til ære og værdighed. Sådan går det jo med så meget!  

Hvis der er andre end mig, der er optaget af det tidlige fotografi i Venedig, må jeg så anbefale denne fantastiske hjemmeside: HER bl.a. med en online udstilling om Venezia. God fornøjelse.
Basilika San Marco set fra Piazzettaen langs Dogepaladset. Man ser hen på Torre dell’ Orologio med den store, smukke urskive, der viser månens og stjernetegnenes faser. Fotografen har fanget en anden fotograf, som befinder sig lige midt i billedet, på Markuskirkens nærmeste hjørne. Man kan ane hans fotostativ og det store kamera, der er dækket af et sort klæde. Det ser ud som om han fotograferer ind i Dogepaladsets gård. 
Fotografen er desværre anonym. Albumintryk, 1860-1870erne?
Venedig, Dogepaladset og Ponte della Paglia. Et tidligt fotografi af Dogepaladset set fra Riva degli Schiavoni med Ponte della Paglia, der krydser kanalen langs dogepaladsets østside og hvorfra man kan se Sukkenes Bro. Fotografen har haft langsom eksponeringstid og de fleste personer fremtræder som skygger, bortset fra en enkelt mand, som ligger og hviler sig ved en mast – og så aner man lidt af en turistbod lige ved broen. Fotografen er desværre anonym. Albumintryk, 1860-1870erne?
Nu kan vi heldigvis komme ud at rejse igen. Eller bare glæde sig over det vore oldeforældre, de velhavende af dem, kunne opleve for 100-150 år siden. "Turist i Europa" kan man kalde kabinetfotos og turistsouvenirs som disse.
Her vi vi selvfølgelig i Venedig, på Canal Grande:
Foto Colombo Coen e Figlio, Venezia Trieste. Blank bagside med tekst: "Palazzo Cornaro e Pesaro".

Ukendte fotografer

Picture
Øverst Santa Maria della Salute ved Canal Grandes udmunding i il Bacino di San Marco og nedenunder Palazzo Ducale, Dogepaladset på Markuspladsen.
De to stereoskopbilleder her viser øverst Santa Maria della Salute ved Canal Grandes udmunding i il Bacino di San Marco og nedenunder Palazzo Ducale, Dogepaladset på Markuspladsen. Det er såkaldte albuminaftryk og de kan meget vel være fra 1870erne. De er begge helt anonyme kun er der med håndskrift bagpå – og på fransk – angivet hvad de forestiller.
     
Men af andre stereoskopbilleder fremgår det, at kirken, Maria della Salute, er fotograferet af den kendte venezianske fotograf Carlo Naya, 1816 – 1882. Han rejste som ung i Europa, Asien og Nordafrika og arbejdede som portrætfotograf i Istanbul i 1845 – formentlig som daguerreotypist. Han åbnede sit atelier i Venezia i 1857 og han solgte sine arbejder gennem kollegaen, fotografen og optikeren Carlo Ponti. Nayas hustru og siden hendes anden mand fortsatte atelieret til 1918. Om Carlo Naya også har fotograferet Dogepaladset i denne udgave er uvist, men mon dog ikke, de to billeders kartoner og udseende er ganske ens. Kilder: wikipedia og Carlo Alberto Zotti Minici: Il fascino discreto della stereoscopia. 2003.
Igen igen - Santa Maria della Salute. Ukendt fotograf.

Publishers: UNDERWOOD & UNDERWOOD - se mere HER

San Marco, Venice. Et orientalsk kunstværk i marmor, mosaik og guld.
Jeg ved ikke om der er nogen by i verden, der er blevet foreviget i flere stereobilleder end netop Venedig. Og hvor heldigt, for de scener, som man kan opleve i 3D er pragtfulde og er med til at understrege byens nærmest forheksende skønhed. Paladserne, kirkerne, kanalerne, de mange broer, fuldstændig overvældende. Her er vi en af Venedigs 150 kanaler.
Billedet er fra det amerikanske firma Underwood & Underwood/Littleton View Co. Publishers 1898. De spyede millioner af stereobilleder ud til rejselystne amerikanere og  europæere. Her ser man bagsiden af "Sukkenes Bro". Og det grumme midt i al skønheden. "Sukkenes Bro" i Venedig - mellem palads og fængsel, som Underwood & Underwood har kaldt dette dejlige stereobillede.