I nærheden af København
Tuborg Pavillonen i Hellerup. Den bemærkelsesværdige store tuborgflaske, på højde med rundetårn og hvor man pr. elevator kunne komme helt op i flaskehalsen og se København fra oven, var fremstillet til den store Nordiske Udstilling i København i 1888. Den var oprindelig opstillet på udstillingsarealet som lå på det gamle Halmtorv, hvor man senere byggede Københavns Rådhus.
Tuborgflasken blev skabt af teatermaleren Carl Lund og var oprindelig beklædt med lærred og havde en åben udsigtsplatform i toppen. Den kom man op til med Danmarks første mekaniske elevator, der fungerede hydraulisk ved at trykket fra byens vandværk bevægede et stempel, som ved hjælp af taljer trak elevatoren op. I dag er flasken af glasfiber, der er sat vinduer i ved udsigtsplatformen, og elevatoren er udskiftet med en spindeltrappe. Flasken har også, da pilsnerøl blev mere populært, ændret identitet fra lagerøl til Grøn Tuborg. Peter Jensens Lysbilledsamling. De andre billeder er fra Dyrehavsbakken og Peter Lieps Hus i DSyrehaven. Nederst Helerup Kirke. |
Hellerup Kirke.