U.K. United Kingdom. Storbritannien. England

Sejlskib på vej til havnebyen Fowey - Cornwall i Sydengland

Her er et fint lille fotografi fra Cornwall i Sydenglands yderste sydvestlige hjørne ikke så langt fra Plymouth.  Tekst på billedet:  "Polruan Castle & Fowey 2700". Fowey er dels den flod, der munder ud i den Engelske Kanal, dels den lille havneby, vi ser på billedet. (16x11 cm, et beskåret
glasnegativ) ". Et sejlskib er på vej ind til havnebyen. Billedet er erhvervet på Bornholm, sammen med andre skibsportrætter, og man fristes til at tro, at bornholmske sejlskibe har anløbet den lille havn - siden et billede som dette er havnet her på øen. Billedet kan godt være fra 1880-1890erne. ES.

Great Western Railways

Den flyvende hollænder på ”Great Western Railway”. Det her skulle være en gengivelse af et oliemaleri (efter fotografi?) af et berømt engelsk tog, Flying Dutchman GWR – Great Western Railway. Malet i nærheden af Slough ved London. Af postkortets lidt ødelagte bagside fremgår det, at det er sendt til indremissionær Hans Kristian Vandt i Otterup på Fyn en gang i 1920erne. 

Kortet er kendt i jernbanekredse og man får at vide, at det er damplokomotiv nr. 3433 "City of Bath" der trækker Den flyvende Hollænder fra Paddington i London til Exeter eller helt til Plymouth.
Lokomotivet var fra 1903 og blev taget ud af drift i 1928, så vidt jeg kan læse mig til.

Det er et meget godt navn – måske – til et tog. ”Den flyvende
Hollænder” er jo en gammel legende, det er et spøgelsesskib med en skipper, der havde forbandet Vorherre, da han ikke kunne komme rundt om Kap Det Gode Håb, og som straf var dømt til at sejle på havene for evig tid og ikke kunne komme i havn. (Nogen kan måske føle, at de har det på den måde?) 
    
Jeg kan bedst huske historien fra Kaptajn Marryats roman Dødssejleren eller Den flyvende Hollænder, som vi læste for mange år siden. Men er man til finkultur er historien bedst kendt fra Richard Wagners opera Den flyvende Hollænder, som blev uropført i 1843.

Storbritannien og Irland. Atlas for Borger- og Almueskoler. 1895. (Flere udgaver).