Fotograf Petros Moraites

Grækenland - "Souvenir” – Petros Moraites fotografier af Akropolis mv.

Den græske fotograf "P Moraites Photographisches .... 5. oktober 1869. - 28. marts 1870 Fregatten Sjælland, Eksercerskib, deltog herunder bl.a. ved åbningen af Suezkanalen. Nationalmuseet.

2. Akropolis fra nordvest med det klassiske Theseion eller Hephaistos tempel på Agoraen i forgrunden.

Er man både entusiastisk fotosamler og arkitekturelsker, bliver man på det nærmeste hensat i en salig rus, når man falder over et ”album”
fra o. 1880 med 12 vidunderlige originalbilleder i kabinetstørrelse af Akropolis af den græske fotograf Petros Moraites.

Billederne er samlet af en bogbinder til et lille blåt album, hvorpå der med guld er trykt ”Souvenir”. Mere behøver man jo ikke at skrive, når det man viser er den vestlige verdens ypperste mesterværk. Verdenskulturarven. Der er ikke et eneste ord, der fortæller om hvad fotografierne viser, men på bagsiden af hvert fotografi findes fotografens litograferede ”avertissement”.

Petros Moriates, ca. 1835 -1905, var født i Messi på øen Tinos i det græske øhav og han uddannede sig som maler i Athen, men lærte sig sidst i 1850erne at fotografere af en kollega, Athanasios Kalphas, og de blev partnere. 1858 udstillede de deres fotografier på den første Olympiske Udstilling i Grækenland og vandt sølvmedalje for deres landskaber og fotografiske reproduktionsarbejde. I 1859 åbnede

Moraites sit eget fotoatelier og det drev han i de følgende 35 år og blev en meget eftertragtet portrætfotograf. Han blev den første græske
fotograf, der blev Kongelig Hoffotograf (ca. 1868). Hele livet var han en
flittig udstiller af sine billeder, og han vandt flere medaljer, hvilket fremgår
af hans litograferede fotobagsider: De Olympiske Udstillinger i Grækenland 1858 og 1870, en Verdensudstilling i Wien 1873 og Verdensudstillingen i Paris 1878.
”Souvenir” – den græske fotograf Petros Moraites’ album kom til Danmark i 1885. Sådan ser et lille turistalbum fra 1880’erne ud. Købt af premierløjtnant Juul (?) i Athen 1885. Dejligt med dette ”visitkort” i albummet, for selv om man kan datere Moraites billeder ud fra medaljerne på den litografrede bagside og ved at gennemgå online-samlinger, fx har The Getty Center i Los Angeles en lille Moraites samling, så er sådan en datering rigtig fin. Albums af denne type blev moderne i 1880erne, hvor kabinetfotografiet, ca. 16,5 x 11cm, var særligt populært.

På billedet herover (og bannerbilldet) ser man Akropolis fra nordvest med det klassiske Theseion eller Hephaistos tempel på Agoraen i forgrunden. (Det er billede nr. to i samlingen):

1. Kongeslottet set fra Akropolis. Det første billede i denne lille samling
har Petros Moraites taget fra Akropolis mod nordvest med kongeslottet i centrum, på Syntagma-pladsen. Selvfølgelig. Han var jo Kongelig Hoffotograf. Stormagterne England, Frankrig og Rusland fordrev tyrkerne fra Grækenland i 1827 og i 1832 vedtog de tre lande, at Hellas, som landet... blev kaldt, skulle være et monarki. Den ny konge hed ”Otto den Første”, men han blev afsat i 1862. I 1863 blev Kong Christian den
niendes næstældste søn, Vilhelm, konge i Grækenland under navnet ”Kong Georg den Første”. Kongeslottet blev opført i årene 1836 til 1843.

Den danske arkitekt Christian Hansen kom til Grækenland i 1833 og kom til at arbejde med genetablering af Akropolis, men også med opførelse af forskellige bygninger, bl.a. byens universitet, et arbejde der blev påbegyndt i 1839. Christian Hansens ti år yngre bror Theophilus Hansen kom til Grækenland i 1839 og han byggede bl.a. den treetagers bygning med kolonnader i to etager, der ses til venstre på Syntagma-pladsen. Han slog sig ned i Wien i 1859 og byggede bl.a. koncertsal for Musikverein, 1864-1869; det er den bygning vi kan nyde hvert år 1. januar, når der er nytårskoncert fra Wien. Kongeslottet huser nu parlamentet, området med den høje bakke til venstre er Lykavitos, og man kan komme derop med en tandhjulsbane. I forgrunden er det den gamle bydel Plaka.

Click here to edit.

3. Parthenon. Den nordvestlige side af Parthenon, fotograferet i 1875. ”Akropolis” betyder borg eller befæstet byhøj og den var helliget Athens skytsgudinde, Pallas Athene. De vigtigste bygninger på Akropolis er Parthenon, Erechtheion, Propylæerne og Niketemplet, som alle er bygget i 400tallet f. Kr. Mellem templerne har der stået en mængde monumenter og statuer. Templerne blev afdækket i 1800tallet, idet en hel tyrkisk bydel blev fjernet.

Parthenon er en ”dorisk peripteros”, et tempel omgivet af en kolonnade på alle sider, kortsiderne har otte og langsiderne 17 søjler udført i dorisk stil, dvs. med kannelerede søjleskafter, ingen egentlig base og med enkelt udformede kapitæler. Templet er 69 meter langt og 31 meter bredt. Det er bygget af marmor.

4. Erechtheion. Erechtheion rummer Athenes tempel, et skatkammer (bag stenmuren til højre) og en karyatidehal (forrest) som er bygget over Kong
Kekrops grav, han var Athens første konge. Bag karyatidehallen ser man resterne af nordhallen med Erechteus’ tempel. Karyatidehallen er en loggia, hvis tag bæres af seks kvindefigurer, såkaldte karyatider, i lidt over naturlig størrelse. Karyatiderne er søjler udformet som kvindefigurer.

Af de oprindelige seks karyatider blev én i 1801 bortført af den skotske lord Elgin; den befinder sig i dag på British Museum. Den blev erstattet med en afstøbning i brændt ler. To andre figurer, som var styrtet ned, blev restaureret og atter anbragt på deres oprindelige plads.

Bygningen er den yngste af de fire betydningsfulde tempelbygninger på Akropolis. Den er bygget i jonisk stil, dvs. at der er benyttet meget mere pynt end i den doriske stil, bl.a. er der dekorative bånd langs alle vigtige linjer i en jonisk bygning. Søjlerne er slankere, har basis, dybere kannelurer og kapitælerne er forsynet med de karakteristiske volutter.

5. Erechtheion med søjlehal. Erechtheion blev opført mellem 421 og 406 f.Kr. og skal bl.a. have huset en træstatue af Pallas Athene, bystatens beskytter. Bygningen består af tre niveauforskudte rum samt en søjlehal i nord og øst (det er den man ser her til højre) en korridor med halvsøjler i vest og endelig i syd (ses her til venstre) karyatidehallen. Bygningen blev i 600tallet e. Kr. omdannet til kirke, og under det tyrkiske overherredømme blev der indrettet et harem for den tyrkiske øverstbefalende i bygningen. Nederst til højre i billedet anes fotografens nummer pladenummer 21 og formentlig signatur P M for Petros Moraites.

6. Athena-Nike tempel. Billedet har en kvalitet, så man næsten kan ”røre” ved byggematerialerne i dette lille Athena-Nike-tempel, opført mellem 449 og 424 f. Kr. Det gjorde tyrkerne i høj grad under deres besættelse af Grækenland, for de brugte templet som en slags stenbrud, forstået på den måde, at de rev det ned i 1687 og brugte stenene til at forstærke citadellets mure. Da Grækenland var blevet selvstændig stat i 1829, rev man de tyrkiske fæstningsmure ned og fandt næsten alle templets dele. Den danske arkitekt og maler Christian Hansen var med til at genopbygge templet i 1835-1836. (Det blev rekonstrueret igen i 1960erne).
Der er nogle årstal, der er gode at kunne, hvis man interesserer sig for Grækenland. Omkring år 1000 f. Kr. begyndte udviklingen af det klassiske Grækenland, storhedstiden faldt i 400tallet. I 146 f. Kr. blev landet en del af Romerriget. 395 e. Kr. blev Romerriget delt, Grækenland kom under Byzans.

1453 indtog tyrkerne Konstantinopel (Istanbul) og det byzantinske rige blev efterhånden opløst. I 1829 blev Grækenland
selvstændigt – det var stormagterne England, Frankrig og Rusland, der fordrev tyrkerne fra Grækenland i 1827.
Alle ved, at den græske kultur har betydet alverden for vores vestlige verden. Bestemt også for os danskere. Der var flere danskere i landet i 1800årene og for at få rede på den fascinerende historie vil jeg godt anbefale en bog – eller et udstillingskatalog – fra Ny Carlsberg Glyptoteket: I lyset fra Akropolis. Danmark og Grækenland i 1800-tallet. 2000.
Når man har Bornholm som verdens omdrejningspunkt må man konstatere, at Hjorths Fabrik ikke ville have været hvad den var, uden
indflydelsen fra den græske kultur! Tænk på de mængder af kopier af græske vaser, skåle, figurer og andet, fabrikken fremstillede fra omkring 1870 til 1914.

7. Akropolis set fra sydøst. Ruinerne af Olympieion, Zeustemplet midt i bileldet og Hadrians Bue (lidt til højre) med Akropolis i baggrunden. Ruinerne ved foden af Akropolishøjen til venstre er indgangen til Herodes Atticus’ Odeion eller Odeon, en friluftsscene. Her har Petros Moraites befundet sig i et grønt område lige sydøst for Akropolis. Jeg tolker skelettet af hytten forrest i billedet som hørende til et traktørsted, man har formentlig kunnet dække det over med lærred, så man kunne sidde i skygge i en lille ”pavillon”.

Man spejder forgæves efter Athens folkeliv i Moraites billeder. Det har ikke været hans ærinde med denne serie fotografier. Men læg fx mærke til mængden af vasketøj i forgrunden og forstørrer man billederne vil man kunne se en person under Hadrians Bue. Under halvtagene på de to huse, man ser forrest til venstre i billedet, sidder der personer i skyggen.

8. Tyrannen Peisistratos’ Olympieion tempel. Olympieion eller Zeustemplet. I et forsøg på at vinde folkets kærlighed begyndte tyrannen Peisistratos o. 520 f. Kr. at opføre et tempel til ære for den græske gud Zeus. Templet blev imidlertid først gjort færdigt under romerne, af kejser Hadrian i 131 e.Kr. 15 høje korintiske marmorsøjler på 17,25 m ud af de oprindelige 104 søjler står stadig tilbage. Men de er tilstrækkelige til at give et indtryk af templets enorme størrelse. Det har været ca. 96 m langt og 40 m bredt og var det største tempel i oldtiden.

På Akropolis kan man se de tre søjletyper, der er så vigtige i den klassiske arkitektur: den doriske finder man repræsenteret i Parthenon, den joniske i Erechtheion og den korintiske her. Søjlerne er cylindriske eller svagt kegleformede med kanneleringer og forsynet både med søjlefod og kapitæl, det sidste er rigt udsmykket med stiliserede akantusblade.
Jeg synes dette billede er et af Moraites bedste. Vinklen kender man dog også fra andre fotografers arbejder. Det er flot at se Akropolis med Parthenon mellem søjlerne i Zeustemplet. Og størrelsen på det
gigantiske tempel antydes af den mand, måske fotografen selv eller hans
medhjælper, der står mellem to af søjlerne. Der er også stole og borde foran og mellem søjlerne, sikkert en cafe til Akropolis’ mange besøgende.

9. Herodes Atticus’ Odeion ved foden af Akropolis. Herodes Atticus' Odeon er et friluftsteater, som blev bygget af Claudius Atticus Herodes i år 161 e. Kr. Her ser man facaden til teatret, der ligger ved foden af Akropolis. Det er bygget i karakteristisk romersk stil og var det sidste store antikke bygningsværk i dette område. Det er det bedst bevarede teater ved Akropolis.

Herodes var lærer og filosof, kom fra en indflydelsesrig familie og havde arvet en stor formue efter sin far. Han byggede teateret for at ære sin afdøde hustrus minde. Teatret blev benyttet til koncerter, dengang som nu.
Vil du se endnu flere gamle billeder fra Akropolis, så er der en samling på omkring 60 billeder fra Athen, af en desværre ukendt fotograf. (Måske den franske fotograf, Felix Bonfils o. 1870?) HER

10. Friluftsteatret Odeion eller Odeon ved Akropolis. På sydsiden af Akropolis ligger Herodes Atticus' Odeon; teatret anvendes stadig til koncerter og teaterforestillinger. Bygningen har siddepladser i en halvcirkelform med plads til 5000 tilhørere. Prøv at se – og lytte til – Mikis Theodorakis der dirigerer et orkester på Odeon i 2005: HER.

11. Hephaistos-templet på Agoraen. Agoraen nordvest for Akropolis var Athens Torv. Agora betyder torv på græsk og alle græske byer skulle have en agora, ellers var det ikke en by. På torvet foregik en mængde offentlige aktiviteter, man handlede, mødtes og talte sammen, her havde byens administration sine kontorer, og her havde domstolene sit virke.
På pladsen var der også mange templer.

Et af dem er det bedst bevarede tempel i Grækenland. Det ligger
på Agoraens vestlige del. Tidligere troede man, at det var et minde om Athens konge, Theseus, og kaldte templet Theseion, men senere har man identificeret det som en helligdom for Athena og Hephaistos.
Det er et dorisk tempel, opført omkring 449 f.Kr. Det husede i antikken to bronzestatuer af Athena og Hefaistos. Det er godt 38 m langt og næsten 14 m bredt, søjlerne er knap 6 m høje og templet har en søjlegang rundt om en centralbygning. Det blev i 600tallet omdannet til en kirke.

12. Kejser Hadrians Bue. Det sidste, og tolvte billede i Petros Moraites serie fra Akropolis, viser Hadrians Bue, der ligger i nærheden af ruinerne af det store Zeustempel. Det er en triumfbue, bygget af athenienserne i 131-132 e. Kr., lige efter færdiggørelsen af Zeustemplet; man ønskede at hædre den romerske kejser, der var på besøg i Athen.

Triumfbuen er en kombination af romersk og græsk stil. Selve
buen er typisk romersk, men brugen af korintiske kapitæler og den specielle rene, hvide marmor (fra stenbrudene i Penteli i nærheden af Athen), som også er brugt på hele Akropolis, er det græske islæt. Den nederste del af buen er romersk, medens den øverste del minder om et græsk tempel.

Det er dejligt endelig at se et tydeligt gengivet menneske (omend han er lidt uskarp pga. den lange eksponeringstid) og endda et hestekøretøj, måske er det fotografens vogn, fotografen selv eller medhjælperen, ved ”Hadrians Bue” – eller snarere portal. Som alle de øvrige billeder igen et fornemt motiv, perfekt komponeret og uden en eneste styrtlinje.