Svenske fotografer - og billeder af kendte og ukendte fotografer
|
Hjem til Hovedsiden HER.
|
Fotografier af svenske fotografer - som jeg tilfældigvis er stødt på¨. "Sammenlignende studier"!
|
Fotografer på siden her: (alfabetisk orden).
Blomqvist, J.A. Gällivare, f. 1855. Dahlquist, C. Stockholm Dryselius, John, Kalmar, f. 1826 Gelberg, Julius, Ystad Gleerup, Georg, Lund Hermansson, Waldemar i Gislaved, f. 1884 Jonn, Lina, Lund. Lindskog, Samuel, Almby, Örebro Pettersson, Otto, Lund Strindberg, Nils, 1872-1897 Sjöman, Rosalie, 1833-1919 Thorén, Per Adolf, 1830-1909 Ögrens, N.B. fotografiska Atelier, Jönköbing f. 1845 |
Links til svenske fotografer
Agerbunden, Emil, Ystad HER. Berggren, Guillaume (Per Vilhelm) 1835-1920. HER. Carlborn, Axel, 1884-1964, HER, Curmann, Carl, f. 1833 HER. Dahlloff, Robert, f. 1848 HER. Eurenius & Quist, Stockholm, HER. Lindahl, Axel Theodor Lindahl HER. Piil, C.F., dansk fotograf, senere i Malmø mv. HER. Malmberg, Carl Jacob 1824-1895 HER. Marcus, Samuel Moses, 1841-1920 HER. Wittberg, Olivia, 1844-1908. HER. |
B. Fotograf J.A. Blomqvist, Gällivare
|
En ”same” på besøg – i et fotoatelier i Gällivare i Lapland. Denne nydelige unge mand, har formentlig lånt en samedragt hos fotografen, mon ikke det skal opfattes sådan? Mon ikke det er en turist, der vil have foreviget sin tur til Lapland på denne måde? Han har skistaven i den ene hånd og sin snadde i den anden og synes parat til at drage ud i snemarkerne, om end fotografens bagstykke signalerer et mere sydlandsk, romantisk landskab. Visitkortfoto, 6,3x10,5 cm.
Han er blevet fotograferet af Johan Adolf Blomqvist, f. 1855, som havde atelier i Gellivare, i dag Gällivare i Lapland, Nordbotten, i Sverige. Billedet må være fra 1890erne. Lapland er langt væk når man sidder på Bornholm. Og dog! Billedet fik mig til at tænke på den lille eksklusive samling fra Lapland, der findes udstillet i den etnografiske samling på Bornholms Museum. Lægen og forfatteren Hans S. Kaarsberg rejste i 1894 gennem svensk Lapland og beskrev turen i sin bog ”Nordens sidste Nomade”. Den udkom i 1895. Det nystartede Bornholms Museum, der var ivrig efter at opbygge en etnografisk samling, således som det var på mode i den vestlige verden dengang, fik erhvervet Kaarsbergs samlinger fra turen. Det var lokale redskaber og dragtdele, men også lidt af den udrustning Kaarsberg brugte på sin vandring i fjeldene. Mest spændende var vel den samling billeder fra Lapland, som museet også erhvervede, billeder af samerne, deres boligforhold og den storslåede natur. De folk så ganske anderledes ud end den unge velplejede mand på dette billede. Fotoatelier i Gällivare i Lapland. |
D - Kongl. Hof-Fotograf C. Dahlquist, 1847-1907. Fotograf 1873-1907 (1911)
|
|
Etablerad 1873, hovfotograf 1883.; Hovfotograf 1883. Carl Dahlquist, född i Stockholm 1847, kom till Växjö, där han haft ateljé´ en kort tid. Dessförinnan hade han även varit verksam i Ängelholm. Från Växjö kom han till Helsingborg 1874. Gifte sig med Kristina Maria Picurell (Poculell, enligt Svensk befolkning 1890) och skaffade två (tre) barn, (en son Carl Christian, 1876) en dotter Fanny Elvira, 1879 och en son Georg Osvald, 1883 som utvandrade till New York 1906. Carl Dahlquist öppnar i april 1874 tillsammans med W. Wendel ateljé, "Carl Dahlqvist & Co.", "vid Södra Långgatan, hörnet af Möllegränden, qvarteret Thalia", dvs. Bruksgatan 18. I april 1875 upphör kompanjonskapet och Dahlquist flyttar tillfälligt till dir. Wegeners gård. Han lämnar därmed M11 Ahlbergs hus. Den 24 juli öppnar han ensam ny ateljé "å faktor Trapps tomt". Senare anger han "Prestgatan, strax ovanför Teaterplanen". Det är Prestgatan 11 som avses vid båda tillfällena, ty där har han bevisligen ateljén under flera år framöver. Han åker liksom kollegorna runt i Skåne, har tillfälliga ateljéer bl. a. i Höganäs, Ramlösa brunn och Ljungbyhed. År 1889 flyttar han till det Wingårdhska huset Södra Storgatan 3, där en större ateljé och bostad inredes. Carl Dahlquist avlider den 11 maj 1907, varefter änkan fortsätter rörelsen till 1911. Kilde: http://museum.helsingborg.se/web/object/241506 HER.
D - John Dryselius, Kalmar
|
|
Johan Espersens søster, (Lovise Magdalene f. 1818 (?), fru Ohlsens hjem "Kolboda" i Kalmar. Ukendt fotograf o. 1860 (?). 1997-03.
Denne unge dame, en kusine til Marie Espersen (Minnas mor), udvandrede til Australien, (hvornår? 1860erne?) Hendes mor var en søster til taffelurmager Johan Espersen og hed Lovise Magdalene (iflg. B. Tornehave). Hun blev gift Ohlsen (Ohlsson) i Kalmar. Fotograf John Dryselius, Kalmar, f. 1826. Den unge dame er født omkring 1850-60, foto o. 1870. En kusine, rejste til Australien, bosat i Kalmar. Øa. 1997-03 Berg-Sonne.
G - Georg Gleerup, Lund.
|
|
|
|
Julius Gellberg, Ystad. Fra bornholmskebilleder.dk Foto Julius Gellberg, Ystad, 1899-1905.
En svensk - eller skånsk familie. Affotografering på glasnegativ - vist af Alfred Kjøller - af et familieportræt, fotograferet af Julius Gellberg i Ystad. Han var blot fotograf i Ystad fra 1899 til 1905, men det daterer jo dette billede. |
Ukendt svensker. CDV. Foto Georg Gleerup, Lund. Tilhører Lene Steenbuch, fra maleren I.H. Brandts arkiv.
|
H - Fotograf Waldemar Hermansson i Gislaved
|
Fotograf Waldemar Hermansson. En tur ind i de store skove med en svensk fotograf. Fotografen er Waldemar Hermansson i Gislaved. Gislaved ligger i Jönköping län, øst for Varberg, inde i det store skovområde, hvor man altid har udnyttet de store mængder træ. På billedet får man et godt indtryk af det slæb, det må have været, at få tømmeret bragt ud af skoven, måske til en jernbane. Der var endnu før bilernes og lastbilernes tid.
Formanden står på stammerne og noterer ned hvad der bliver kørt væk, og der er fire hestevogne med fire mand i arbejde. Flot billede, dygtig fotograf. Billedet er formentlig fra o. 1910. |
Waldemar Hermansson var født i 1884. Han etablerede sig som fotograf i 1904. Han må både have været en dygtig fotograf og
forretningsmand, for knap ti år senere havde han filialer i Södra Unnaryd, Landeryd, Burseryd, och Hylte Bruk, alt sammen byer i skovene syd for en linje mellem Göteborg og Jönköping. Billedet stammer fra et dødsbo i København og er måske et minde om den store svenske indvandring, der var til det østlige Sjælland og Bornholm i anden halvdel af 1800årene og begyndelsen af 1900tallet. Det er et gæt og det får man formentlig aldrig bekræftet. |
J - Lina Jonn, Lund
|
|
|
|
|
Magister Ebbe. Foto Lina Jonn, Lund. BØA 2002-30. En anerkendt, svensk kvindelig fotograf.
|
Lille dreng med fint gammelt legetøj. Foto Lina Jonn, Lund. CDV. avk. Fotos fra Bornholm med stor svensk indvandring ca. 1870-1910.
|
|
|
Til venstre: Hus på Stora Gråbrödersgatan i Lund som byggts av Maria Jonn. I huset drev Maria Jonn firman Fotografisk Atelier Lina Jonn. Huset stod färdigt 1908. Til højre: Ritning över ateljén i huset på Stora Gråbrödersgatan som byggts av Maria Jonn. Fotofirman som drevs där hade namnet Fotografisk Atelier Lina Jonn. Fra Kulturhistorika Museet i Lund. Frit at hente på nettet og downloade i flot opløsning. Se mere HER .
K - Aug. J. Kürtz, Helsingborg
|
|
Vist fra 1890'erne og en 10-20 år frem kom det på mode med et bagsidelitografi af sit atelier. Det var helt sikkert påvirkning af USA, hvor fotograferne var kreative med deres "bagsider", både på visitkortbilleder, cdv'er og især de større kabinetkort.
Her er der et godt eksempel fra Sverige: Aug. J. Kürtz, Helsingborg. Han var fotograf i Helsingborg fra 1896-1908. K.E. Ander, som har skrevet om Helsingborgs første fotografer, fortæller, at der har været fotoatelier i denne ejendom fra 1864 indtil vist o. 1950. Og sådan har det været rigtig mange steder, kan vi se. Bygningen blev revet ned i 1980'erne.
Her er der et godt eksempel fra Sverige: Aug. J. Kürtz, Helsingborg. Han var fotograf i Helsingborg fra 1896-1908. K.E. Ander, som har skrevet om Helsingborgs første fotografer, fortæller, at der har været fotoatelier i denne ejendom fra 1864 indtil vist o. 1950. Og sådan har det været rigtig mange steder, kan vi se. Bygningen blev revet ned i 1980'erne.
I privateje findes et sødt kattefoto af samme fotograf og med næsten samme bagside, nogle år senere, efter 1902:
L - Samuel Lindskog, Almby, Örebro
Dette billede ejes af en fotosamler i USA. Fotografen er Samuel Lindskog, Almby, Örebro. Museet i Örebro har Lindskogs samling af glasplader, ca. 35.000. Se mere på museets hjemmeside: HER.
N - Anna Nordlön, Gefle
Fandt forleden dette dejlige billede på en amerikansk side: Kvindelig fotograf, Anna Nordlön, Gefle, Vestre Nygatan 15. Hälsingland, Sverige. Privateje, amerikansk fb-side. Se mere HER.
P - Otto Pettersson, Lund
|
|
Ukendt ung mand, svensker, fotograf Otto Petterson, Lund. CDV. Tilhører Lene Steenbuch, fra maleren I.H. Brandts arkiv.
S - Rosalie Sjöman, 1833-1919
Udstilling i Malmø 2018: Rosalie Sjöman, 1833-1919 er en af de tidlige kvindelige fotografer i Sverige, med forskellige filialer. Mange af hendes billeder er meget dejlige. Moderna Museet i Stockholm.
|
|
|
Rosalie Sjöman, visitkort i montren, kabinetkort i skifterammer på væggen. Moderna Museet i Malmø, 2018.
|
Kvindedragt fra Skåne. R.S. Sjöman, Stockholm. Nordiska Museet. digitaltmuseum.se
|
S - Nils Strindberg, 1872-1897. (Andrees Luftfærd).
Moderna Museet i Stockholm - udstilling i Malmø, 2018.
|
|
Fotograf Nils Strindberg, 1872-1897.
Den svenske ingeniør Andrée fik 1897 den sindssyge (skulle det vise sig) ide, at rejse over Nordpolen i luftballon. Og han fik overtalt sponsorer og to andre mænd til at deltage, bl.a. fotografen Nils Strindberg, som havde et kodakkamera med rullefilm med. Offentligheden mistede efterfølgende al kontakt med ekspeditionen.
Men luftballonen havarerede efter nogle dage, mændene fortsatte til fods og slog lejr på Svalbard. Det overlevede de ikke. Denne videre færd fandt man først ud af 30 år senere, hvor de tre mænds frosne lig blev fundet. Med alt deres udstyr. Og Nils Strindbergs fotoapparat - og film!
Filmene havde klaret sig i frosten og blev fremkaldt af fotograf John Hertzberg. 93 af Strindbergs negativer blev reddet! Og kunne altså dokumentere ekspeditionens skæbne og har siden inspireret mange til at fortælle om luftfærden. På udstillingen er der både de "rå" billeder, som ses her, og Hertzbergs retoucherede billeder, som vi genkender fra historien.
Den svenske ingeniør Andrée fik 1897 den sindssyge (skulle det vise sig) ide, at rejse over Nordpolen i luftballon. Og han fik overtalt sponsorer og to andre mænd til at deltage, bl.a. fotografen Nils Strindberg, som havde et kodakkamera med rullefilm med. Offentligheden mistede efterfølgende al kontakt med ekspeditionen.
Men luftballonen havarerede efter nogle dage, mændene fortsatte til fods og slog lejr på Svalbard. Det overlevede de ikke. Denne videre færd fandt man først ud af 30 år senere, hvor de tre mænds frosne lig blev fundet. Med alt deres udstyr. Og Nils Strindbergs fotoapparat - og film!
Filmene havde klaret sig i frosten og blev fremkaldt af fotograf John Hertzberg. 93 af Strindbergs negativer blev reddet! Og kunne altså dokumentere ekspeditionens skæbne og har siden inspireret mange til at fortælle om luftfærden. På udstillingen er der både de "rå" billeder, som ses her, og Hertzbergs retoucherede billeder, som vi genkender fra historien.
Ø - N.B. Ögrens fotografiska Atelier, Jönköbing. Noach Brynolf Ögren, 1845-1877.
Jönköbing. N.B. Ögrens fotografiska Atelier, Jönköbing. 1845 - 1877. Noach Brynolf Ögren, og bemærk han døde ganske ung, kun 32 år. Det er et tidligt prospekt af en by, en af de første gange, den er blevet fotograferet. ES.