Malaysia - med bornholmsk plantagebestyrer fra 1914 til 1938
I 2014 erhvervede vi ved et tilfælde to negativalbums med 9x12 celluloidnegativer, ialt ca. 150 stk. Billederne var fotograferet af Thorvald Nielsen, 1889-1979, i årene ca. 1919-1921, dvs. fra Th. Nielsens første ferie på Bornholm efter fem år i Malaysia og fra det efterfølgende andet ophold i troperne. Th. Nielsens samlinger, dels af sjældne dyr, dels møbler mv. findes på Bornholms Museum og kan ses i museets etnografiske samling. Se billeder fra Th. Nielsens barndomshjem på gården Sofiendal i Klemensker, HER. Læs hans erindringer HER.
Th. Nielsen, Thorvald Nielsen, var født 1889 på Sofiendal i Klemensker. Hans forældre var landmænd og han lærte landbruget af sin far. Havde plads hos dygtige landmænd forskellige steder i landet, var på landbrugsskole i 1908-1909, aftjente sin værnepligt 1909-1911 og var efterfølgende elev på en herregård på Falster. Efter at have tjent på forskellige gårde på Bornholm blev Th. Nielsen i januar 1914 optaget på ØK's tropeskole i København.
Første ophold i troperne 1914-1919 Skolen sluttede i juli 1914 og 2. august blev Th. Nielsen og tre andre elever sendt med ØK's første motorskib "Selandia" til Østen. Første verdenskrig brød ud i august 1914 og rejsen blev langvarig og besværlig. Efter at være ankommet til Singapore kom Nielsen til Kretay Plantagen i staten Trengaua. Her var han til krigen var slut i 1919. Andet ophold i troperne 1919-1921 Vel hjemme blev Th. Nielsen viet til sin veninde gennem mange år, Anine Larsen fra Villa Ly i Lobbæk. Efter afsluttet ferie rejste det nygifte par tilbage til Østen. Men Anine klarede ikke turen. Hun blev indlagt på hospitalet i Singapore, men døde efter et par dages forløb. Og blev begravet dagen efter på kirkegården i Singapore. Th. Nielsen skriver: "Det var fuldkommen uvirkeligt, og det er næsten sværere for mig, nu jeg skriver det, end det var dengang." Th. Nielsen var igen på ØK's Kretay plantage. Men da han privat overtog en plantage (det måtte man ikke som ansat i ØK) blev han fyret i 1921. Han opholdt sig derefter 1½ år på Bornholm og hjalp til på Sofiendal. Her lærte han Edith Sonne, der var ekspeditrice i Aarsballe Brugsforening, at kende. |
Teksterne ved billederne er Nielsens egne fra hans negativalbums.
|
"Th. Nielsen paa Vejen til Misha". Fra andet ophold i troperne 1919-1921.
|
Barndomshjemmet Sofiendal i Klemensker. Her indrettede faderen privat mejeri i 1886 og da det ikke gik etablerede han bageri efter 1899 - foruden at der blev drevet landbrug på ejendommen.
|
Thorvald Nielsen blev gift i 1919 i Bodilsker Kirke med Anine Larsen fra Villa Ly i Lobbæk. Hun døde efter kort tids ophold i Malaysia.
|
"Kori Baad skal løbe af Stablen". Båden ligger under stråtaget.
"Malaj Koner og Unger" Th. Nielsen o. 1920.
Tredje ophold i troperne 1923-1928
I 1923 fik Nielsen arbejde på Alpha Bernam plantagen ved Bernamfloden i staten Perak. I 1925 rejste Edith Sonne med en ven ud til Th. Nielsen i Østen og parret blev gift i 1925 i Singapore.
Fjerde ophold i troperne 1928-1934
Efter af have været hjemme på ferie i 1928 blev Th. Nielsen til sin store overraskelse fyret. Men familien rejste til Malaysia igen og Nielsen fik arbejde på nogle engelske kokusplantager, fra 1929 med fast ansættelse på kokusplantagen "Gadong Estate" i Perak.
Femte ophold i troperne 1934-1938
I 1934 var familien på ferie i Danmark, hvor de efterlod tre af deres fire børn, som skulle gå i skole. Tilbage i Malaysia fik de endnu et barn - og Nielsen fik endnu en plantage at tage hånd om. Familien trivedes. Dog valgte ægteparret af afslutte deres arbejde i Malysia i 1938 og tage tilbage til Bornholm "vi var vel også efterhånden blevet så tyndblodige, at vi trængte til klimaforandring". Læs mere i Th. Nielsen "Mine Erindringer", 1976. Th. Nielsen døde på Villa Breidablik i Rønne i 1979.