Zanzibar. Sayyida Salme, (Emily Ruete, 1844-1924), prinsesse af Zanzibar og Oman 

Till prinsesse Salmes erindringer HER.
Zanzibar, 1870'erne. Foto af Dr. John Kirk, læge og britisk konsul på Zanzibar fra 1873. Det ældst kendte fotografi af Stone Town fotograferet fra en tagetage. John Kirk (som også var kendt som en habil fotograf), havde fulgt David Livingstone som videnskabsmand og han nyder anerkendelse som medvirkende til afslutningen på slavehandelen på Zanzibar. I forgrunden det portugisiske eller arabiske fort med runde, kamtakkede tårne. Kilde bl.a. HER.
Til venstre øverst: Portræt af Emily Ruete (Sayyida Salme) i en traditionel dragt som prinsesse af Zanzibar. Billedet må være taget sidst i 1860'erne-til 1870erne. Foto: H.F. Plate, Gr. Bleichen 46, Hamburg . En original kopi findes på Oosters Instituut te Leiden.​
I et brev 2. januar 1867 fortalte William Lockyer Merewether, der var politisk embedsmand i Aden, sin ven og kollega Lewis Pelly, tilsvarende politisk embedsmand i den persiske golf, om en netop indtruffen begivenhed, der drejede sig om Sayyida Salme bin Said, søster til Sayyid Majiid bin Said Al-Busaid, sultan af Zanzibar. Prinsessen var flygtet fra Zanzibar, fordi hun frygtede for sit liv. Hun havde fået skibslejlighed til Aden på det britiske fartøj HMS Highflyer. Se brevet HER.

​​Salme var født på Zanzibar i 1844 og havde tilbragt sin barndom og tidligste ungdom på sin fars palads uden for Stone Town. Efter faderens død i 1856 og moderens i 1859, blev hun involveret i stridighederne mellem brødrene Majid og Barghash om at opnå sultanrettighederne på Zanzibar. Det blev broderen Majid der sejrede, den anden bror  Barghash måtte flygte til Bagdad, hvor han fik eksil.

​I Stone Town, hvor Salme havde opholdt sig nogle år, stiftede hun midt i 1860'erne bekendtskab med den tyske handelsmand Rudolph Heinrich Ruete, 10.3.1839-6.8.1870), som samtidig var hendes nabo. De blev forelskede og Salme blev gravid med ham.

​Kort efter at hendes graviditet var afsløret, foreslog broderen Majid, at hun tog på rejse til Mecca. Det opfattede Salme som et forsøg på at få hende dræbt, så hun flygtede til Aden med hjælp fra mrs. Seward, gift med den britiske konsul på Zanzibar og den britiske kaptajn Pasley på HMS Highflyer. ​I Aden konverterede Salme til Kristendommen og blev der, indtil Rudolph nåede frem. Umiddelbart før deres bryllup i maj 1867 tog hun navnet Emily og i resten af sit liv var hun kendt som Emily Ruete. Deres ældste barn, Heinrich, blev født i Aden i december 1866, men han døde i Frankrig på vej til Tyskland i sommeren 1867.

Familien Ruete slog sig ned i Hamburg i Nordtyskland. Men tragedien ramte hende i al sin gru i 1870, da hendes ægtemand, Rudolph, omkom i et trafikuheld og efterlod Emily alene med tre små børn. Hun fik økonomiske vanskeligheder, fordi hun af sin bror Majid var blev afskåret fra at få del i arven efter faderen og hun havde ikke mulighed for at arve hendes mands ejendomme. I et forsøg på at slippe ud af sine økonomiske problemer (hun skriver dog selv, at det var for at fortælle sine børn som sin familiemæssige baggrund) udgav hun bogen "En arabisk Prinsesses Erindringer" på tysk i 1888. Det er den første kendte selvbiografi af en arabisk kvinde og i den fortæller hun om sit liv på Zanzibar fra 1850 til 1865.

Efter ægtemands død blev Emily inddraget i Otto von Bismarcks koloniplaner, der drejede sig om erobre og sikre Zanzibar for Tyskland. Angiveligt havde Bismarck planer om at indsætte Emily's søn Rudolph som sultan på Zanzibar. Planerne blev aldrig gennemført og efterfølgende blev Emily forsonet med sin familie og vendte tilbage til Zanzibar på besøg i 1885 og 1888.

I 1922 publicerede Emily endnu en bog: "En Prinsesse mellem to Verdener". Her udgav hun de breve, hun havde sendt hjem til Zanzibar og fortalte om sine reaktioner på og tanker om livet i Europa. ​Emily døde i Jena i Tyskland i 1924. På Zanzibar kan man, på Nationalmuseet, Palace Museum (Beit al-Sahel) se en udstilling om prinsesse Salme. Kilde HER.​
Herover. Atelierportræt af  Sayyid Majid, Sultan af Zanzibar 1856-1870, siddende ved et bord og med armen hvilende på en stor bog. Foto fra 1860'erne af Hurrichund Chintamon (Et af de tidligste fotoatelierer i Bombay (Mumbai), Indien). Fotografiet findes i "Archaeological Survey of India Collections" og blev vist på Verdensudstillingen i Paris i 1867. Sultan Sayyid Majid var født på Zanzibar i 1834 som sjette søn af "Hans Højhed Sayyid Said bin Sultan, Iman af Muscat og Oman". Sayyid Majid var guvernør over Zanzibar, Pemba og de østlige områder i Østafrika, medens hans far var Sultan. Da faderen døde 19. oktober 1856, blev han udråbt som Sultan af Zanzibar og Oman. Han døde på Zanzibar 7. oktober 1870.  Fra "Archaeological Survey of India Collections" HER.
Mine kilder:
Memoirs of an Arabian Princess, Emily Said-Ruete, edited with an introduction by G.S.P. Freeman-Grenville, London og Hague 1981.
Memoiren einer arabischen Prinzessin, Gallery Publications 2004, Sansibar.
Prof. Abdul Skeriff Javed Jafferij: Zanzibar Stone Town an architectural exploration, 2001.
Jesper Kirknæs: Zanzibar Heritage. Bega kwa bega, Copenhagen 2005.