American Colony, Jerusalem
"American Colony, Jerusalem". Gadescene i Jerusalem. Davids gade set mod Jaffaporten med den middelalderlige ringmur. Til venstre Citadellet, "Davids Tårn". Til højre i gadeplanet lå American Colony's butik, hvor "Vester & Co" solgte souvenirs, arkæologiske fund, kunsthåndværk og ikke mindst fotografier fra Koloniens fotografiske værksted. Andre billeder viser, hvorledes man udenfor butikkerne reklamerede med indrammede billeder.
Det er billeder som disse, der gør det uimodståeligt at samle på gamle billeder, for der åbnes døre til verdener, man ikke lige vidste eksisterede – og så alligevel! Billedet viser Kong Salomons stalde i Jerusalem og det er fotograferet mellem 1898 og 1914 af en virksomhed som kalder sig ”American Colony Jerusalem”. Og det er den historie jeg er blevet optaget af! Hør/læs en gang!
Anna og Horatio Spafford, boede i Chicago. Han var en velhavende sagfører og forretningsmand samt engageret i byens presbyritanske kirke; ægteparret havde fire døtre. I 1871 brændte Chicago og som konsekvens af den ulykke sejlede norskfødte Anna i 1873 med de fire døtre og gode venner til Europa. Horatio blev i Chicago. Skibet forulykkede, Anna blev reddet i land i England, men alle fire børn omkom. Horatio sejlede til Europa for at bringe sin ulykkelige hustru med sig hjem. Tilbage i Chicago forsøgte de at genskabe deres tilværelse. I 1878 fik de en datter, og to år senere en søn, som de dog også mistede. Familien Spafford opfattede deres ulykker som en religiøs straf og besluttede sig for, sammen med nogle bekendte, at søge trøst i den hellige by, Jerusalem. Efter at ægteparret Spafford havde fået endnu en datter begav gruppen, 13 voksne og tre børn, sig i 1881 på rejse til Jerusalem. Gruppen etablerede sig i Jerusalem som en uafhængig, religiøs koloni og engagerede sig i filantropisk arbejde. De kaldte sig ”the overcommers” (overvinderne, besejrerne). Men udefra betragtede man gruppen med mistro og byens amerikanske konsuler undgik deres landsmænd. Den karismatiske Horatio Spafford døde af malaria i 1888, men alligevel voksede samfundet sig stadig større under hustruens ledelse. Anna Spafford besøgte Chicago i 1894 og fik da kontakt til Olof Henrik Larsson, præst i den svenske, evangeliske kirke. Han besluttede sig for at følge Anna tilbage til Jerusalem sammen med andre religiøse pilgrimme. Det lykkedes også Larsson - med en god prædikant - at overtale familie og bekendte hjemme i Nås i Dalarne til at begive sig til Jerusalem. Det resulterede i, at 38 voksne og 17 børn gav sig på rejse til Det hellige Land for at slå sig ned i kolonien, hvortil de ankom i 1896. De var overbevist om, at man her blot skulle afvente Jesu genkomst til Jorden. Nu er der nok flere der siger ”aha!” Og ja, det er den begivenhed der inspirerede Selma Lagerlöf til at skrive sit store værk i to dele fra 1901-1902, ”Jerusalem”, bogen som skaffede hende en nobelpris. Og ja, det er det værk der er baggrund for Bille Augusts storslåede filmatisering af Jerusalem fra 1996. I Nås opføres hver sommer ”Ingmarsspillene”, som tager afsæt i Selma Lagerlöfs roman. Og det er beretningen om Nås-bønderne, der sælger alt hvad de ejer og har og begiver sig på den store religiøse vandring mod Jerusalem. Anna Spafford besøgte som ovenfor nævnt Chicago i 1894 og fik jo da kontakt til Olof Henrik Larsson. Kolonien flyttede til en stor ejendom og dele af bygningerne blev brugt som hotel for besøgende fra Europa og Amerika. (Hotellet eksisterer stadig). Der var tilknyttet et landbrug, mejeri, bageri og der var snedker- og smedevirksomhed. Og man skaffede sig også indtægter ved at sælge fotografier, kunsthåndværk og arkæologiske genstande. Koloniens stærke ledere var Anna Spafford til sin død i 1923 og derefter hendes datter Bertha Vester. Koloniens historie er tæt knyttet til den fotovirksomhed som kaldte sig ”American Colony Jerusalem” og som har fotograferet ovenstående motiv. Indtægterne fra virksomheden gjorde kolonien levedygtig. Elijah Meyers var fotografen som grundlagde fotovirksomheden i 1898. Han kom fra Indien, var jøde, men konverteret til kristendommen. Han lærte svenskeren, der kaldte sig Lewis Larsson, 1881(?)-1958, det fotografiske håndværk. Larsson var blandt de første immigranter, der kom til Jerusalem i 1896 og han var dygtig. Han rejste overalt i Mellemøsten, lærte landet og dets befolkning at kende – og fotograferede hvad han så. Han blev gift med Olof Henrik Larssons yngste datter Edith og konsoliderede dermed - på en vis måde - sin stilling i kolonien. For O.H. Larsson blev udkonkurreret af Anna Spafford og levede sine sidste år under kummerlige forhold i kolonien. I 1904 efterfulgte Lewis Larsson Elijah Meyers som leder af fotoafdelingen, og han ledede virksomheden de følgende tredive år. Han blev senere svensk konsul i Jerusalem. |
Eric Matson, 1888-1977, kom også som barn fra Sverige til den Amerikanske Koloni i 1896. Han begyndte at arbejde i fotovirksomheden som teenager, og da han giftede sig med en ung amerikaner fra kolonien, som også arbejdede på det fotografiske værksted, blev han tættere
knyttet til den amerikanske del af kolonien. Virksomheden udvikledes i takt med de fotografiske landevindinger, og der blev fremstillet håndkolorerede billede, stereobilleder og luftfotos mv. Stridigheder mellem amerikanerne og svenskerne endte først med at Lewis Larsson forlod fotovirksomheden og derefter med et endeligt opbrud i 1934. Det endte med at Eric Matson overtog fotovirksomheden og han overlod i løbet af 1960- og 1970erne hele sin samling af negativer til Library of Congres i USA, på hvis hjemmeside man kan ”bladre” gennem mere end 13.000 billeder fra ”American Colony Jerusalem”. Biblioteket har også en online udstilling: HER. http://www.loc.gov/pictures/collection/matpc/colony.html Der findes en bog af svenske Mia Grøndahl: ”Drømmen om Jerusalem. Lewis Larsson og American Colony Photographers” fra 2005. Den har fået flere svenske bogpriser – og det er en vidunderlig bog med fantastiske billeder! 300 sider. Fotografiet der satte historien i gang: Øst for den store al-Aksa moske ved Jerusalems bymur finder man nedgangen til de enorme underjordiske hvælvinger (der bæres af 88 søjler), som man ser et lille glimt af på billedet her. Korsfarerne kaldte dem Kong Salomons Stalde. Man siger, at tempelridderne havde stalde her til 5.000 heste og man kan se stentrug, tøjringshuller i søjler og en tilmuret indgang.Der er knyttet fantastiske historier til det motiv, man ser på dette billede. Det store billede fra Jerusalems gader er fra samme samling som Kong Salomons Stalde - af billeder fra forskellige steder i Europa og altså også Palæstina, ("kaldet" Israel fra 1948). Det er et meget repræsentativt eksempel på det høje fotografiske stade, både kunstnerisk og teknisk, som fotovirksomheden i Americen Colony Jerusalem, var nået frem til. Atelieret med de mange svenske fotografer og assistenter og ledet af den dygtige Lewis Larsson fra Nås i Dalarne. Læs: HER. http://memory.loc.gov/ammem/collections/americancolony/timeline01.html |
American Colony, Jerusalem. (Fra Library of Congress).
Stereoskopbilleder fra Jerusalem og Palæstina, ukendt fotograf
14. Jerusalem,: Chtre Abyssienne pres du Se Sepulcre.
24. Jerusalem: Siloé, Ver du Cèdron, Mt du Scandale.
26. Jerusalem: Maison de Gd Pr. Caÿrhe.
71. Nazareth: Vue géné le.
74. Tibériade: Vue Gle et le Lac. ES.