Saint Helena og Longwood i Sydatlanten, hvortil Napoleon var bortvist

Saint Helena og Longwood i det sydlige Atlanterhav. Visitkortfoto, uden fotografnavn = piratkopi. !860'erne.

Saint Helena og Longwood i det sydlige Atlanterhav – og Napoleons Bonapartes sidste år. Et lille beskedent billede, som på det nærmeste var gået i glemmebogen, i hvert fald i rodekassen, bød ved nærmere granskning, på et strejf af historiens vingesus! Mit billede er blot et visitkortfoto, med en lidt sart, gullig albuminkopi af et bjerglandskab med lidt bebyggelse i forgrunden. Det lå sammen med billeder fra Schweiz, og det forekom umiddelbart korrekt. Men figenkaktussen i forgrunden, pinjetræerne og en palme, altså en eksotisk bevoksning, satte selvfølgelig spørgsmålstegn ved det. Heldigvis havde nogen skrevet bag på billedet, vanskeligt at tyde, men efter at have tygget på det, fandt jeg ud af at der stod ”Longwood St. Helena”.  
    
”St. Helena” – så tænker man faktisk straks på Napoleons skæbne og det var korrekt. Og takket være internettet lykkedes det at bestemme billedet endda helt præcist: 
    
Saint Helena er en ø i det sydlige Atlanterhav, ca. 2.000 km fra Angola på Afrikas vestkyst. Øen var ubeboet, da portugisiske sømænd gik i land i 1502. I 1659 oprettede det Britiske Østasiatiske Kompagni en base på øen, og siden har Saint Helena været britisk koloni. Øen har ingen økonomisk betydning - kan man læse sig til!

(I området er der udover Sankt Helena de to øer Ascension og Tristan da Cunha (med bornholmsk historie!))

Og med Tristan da Cunha kommer Bornholm (som jo er mit udgangspunkt!) ind i billedet med en lille fodnote til øernes historie: I 1961 blev alle Tristan da Cunhas beboere evakueret pga. et vulkanudbrud, og de blev sejlet til England. To år senere vendte de tilbage igen. Sejlturen foregik med den bornholmske færge "M/F Bornholm", der var chartret til opgaven af den britiske stat. De 198 tristanianere rejste fra Southampton 24. oktober 1963 og ankom til Tristan da Cunha 10. november.   

Saint Helena blev kendt, da Napoleon fik ”asyl” på øen fra 1815 til sin død i 1821. Ejendommen ”Briars”, som man ser på det gamle fotografi, er tæt knyttet til fangenskabet, for her, i en lille pavillon, blev han installeret i den første tid, indtil ”Longwood House”, hvor han boede resten af sit liv, blev gjort klar til den prominente fange. Huset var ejet af en englænder, William Balcombe, og det var hans 14 år gamle datter, der kunne lidt fransk, som blev familiens og Napoleons tolk. Napoleon blev begravet på øen, men i 1840 blev hans jordiske efterladenskaber overført til Frankrig.

Saint Helena og Longwood med ejendommen Briars. Nederst T.E. Fowlers tegning i Views of St. Helena fra 1863. Øverst mit visitkortfoto fra midten af 1860*erne af samme sted.  Når jeg så præcist ved, at det netop er det sted vi ser på det gamle billede, skyldes det en online publikation, T.E. Fowler, Views of St. Helena. 1863. Her findes en tegning af det samme område, mit fotografi kan kun være taget få år senere, altså i 1860'erne.