Johan Støckel fra Congo, foredrag 1904 om en rejse tværs gennem Afrika

Bornholmeren Johan Støckel, 1867-1959. Uddannet som officer, i Congo 1891-1894 og 1903-1904. Tøjhusmuseet i København's første direktør.
Congoofficeren Johan Støckel, fotograferet af sin fars, fotografen Gottlieb Støckels, tidligere ansatte fotograf, Sophus Juncker-Jensen, som nu var blevet en dygtig og respekteret fotograf med atelier på Strøget i København. De har kendt hinanden fra Støckels barndom. Det må have været et stolt øjeblik at blive fotograferet netop her. Johan Støckel var netop kommet hjem fra sit første ophold i Congo og havde fået udmærkelsen, "Etoile de Service", Congostjernen. Han havde endog været i audiens hos Leopold, som bad ham hilse sin fætter, Christian IX. Foto - et godt slidt eksemplar - på Bornholms Museum.
Foredrag holdt af Johan Støckel i København 6. december 1904. Da var han netop vendt tilbage fra Congo efter en færd tværs gennem det afrikanske fastland. Og efter i vrede og forurettelse at have forladt den station han havde fået til opgave at tage sig af ved Moerosøen nær den sydligste del af Tanganyikasøen.

Læs mere om foredraget i disse aviser: Samfundet, Berlingske Tidende, Politiken, Dannebrog, København, Vort Land, Nationaltidende.
Han holdt foredraget i Det kongelige geografiske Selskab og syv aviser refererede foredraget, men oplevede det på mange forskellige måder. Beskrivelsen gik fra ”foredragsholderen viste sig ikke som en rutineret taler, uden synderlig oratorisk kunst, mærkeligt og fremmedartet" til ”overmåde fængslende”. Sammen med hoffotograf Elfelt viste han en række lysbilleder og fremviste sine samlinger fra Congo. Billederne har svingende kvalitet, idet de dels er taget efter originale fotos, dels efter trykte illustrationer - i 1904.
Samlingerne befinder sig nu på Nationalmuseet.
Rækkefølgen af billederne og teksterne er Johan Støckels egne. Jeg har suppleret med informationer fra H. Jenssen-Tusch's store værk om Skandinaver i Congo fra 1902-1905.
Litteratur: Bornholm - CONGO - tur/retur: fortællinger om bornholmere, andre danskere og congolesere samt lidt om Congos historie fra 1870erne til nu, 2003, 296 s. (redaktion og forfatter af flere artikler).
Se Støckels originalbilleder, erhvervet i Dar es Salaam og på Zanzibar HER.
1. Sort Sergeant Bokari Khanu og hans Peleton Sierra-Leone Soldater, fotograferet i Boma. (Tekst i Jenssen Tusch s. 157: Sort Sierre Leone Sergeant, Bokari Kanu, med sin Deling Sierra Leone-Soldater, fotograferet foran et Bølgeblikskur på Boma Beach af  Shanu, en Haussaneger, der har nedsat sig i Boma som Købmand (1893). (Bølgeblikskuret var forneden Magasin, foroven Bolig for syge Europæere). Foto tilhører Prmlt. Støckel)).
2. Begravelse i Mayombe. Liget bæres hængende over Stangen. (Efter ”La Belgique Coloniale” og Jenssen-Tusch, s. 119)
3. Manyema-Kvinder, befriede fra Araberne, fotograferede i Boma.  (Jenssen-Tusch s. 37: Manyemakvinder, befriede fra Araberne. Øjebliksfotografi af Kommandant Leroi, der dræbtes ved Ekwanga i 1897 af sine egne Soldater. (Efter Fot., tilh. Prmlt. Støckel.))
4. Manyema-Kvinder, befriede fra Araberne, fotograferede i Boma.
5. Ung Bengala Pige med bastskørt. (Intet dias).  (Jenssen-Tusch s. 140: Bangalakvinde med Græsskørt. (Efter Fot., tilh. Prmlt. Støckel.)). Her scannet efter Støckels originalfoto.
6-7. Høvding fra Øvre-Floden med Paradekniv og Hue af røde Papegøjehalefjer med 5 af hans 60 Koner. (Jeg havde disse med hjem til Antwerpen 1894).  (Jenssen-Tusch s. 44: Høvding med Paradekniv og Hue af røde Papegøjehalefjer, samt 5 af hans 60 Hustruer. Denne Familie førtes af Prmlt. Støckel til Anvers. (Efter Fot., tilh. Prmlt. Støckel.)).
8. Neger Soldater drager i ”Palaver” (Luluabourg).  (Jenssen-Tusch, s. 420: Lille ”Palaver” i Luluabourgegnen. (Fot. tilh. Maskinm. Grashitz-Petersen).
9. Trommeslager (Albertville).  Jenssen-Tusch s. 650: En Trommeslager i Albertville. (Fot. tilh. Kmdt. Hecq).
10-11. Mine Bærere holde Hvil paa Marchen mellem Moero og Kisalesøen. Foto J. Støckel.
12. Karavane af indfødte Bærere paa Marche i Bjergegnene.
13. Karavane af indfødte Bærere paa Marche.Ved Mont Redjaf ved Øvre Nilen.
14. Do. (corvée de vivres) vender hjem til Stationen. Lado ved Øvre=Nilen.  (Jenssen-Tusch s. 561: ”La corvée de vivres” Expeditionen på Hjermmarche til Ladó. )
15. Kautsjukhøst ved Sankuru (Biflod til Kassai).  (Jenssen-Tusch s. 176: Kautschukhøst ved Sankuru. (Le Congo Belge 1899)).
16. Indfødte Bærere med en Europæer i ”Hamak”, britisk Centralafrika.
17. do. slæbe en Træstammen ned til Stationen,  do.
18. do.  laver Mursten do.
19. do.          udvinder salt     do.
(20. do. Dansemusikanter (Trommer), Østafrika og 21. Kvinder støder Maniok til Mel, Blantyre. - Billederne ikke bevaret).
22. En Halssygdom som jeg traf hyppigt hos en Stamme i en Bjergdal mellem Moëro- og Kisalesøen. Foto J. Støckel.
23-24 (,mangler). Kvinde med ”Pelele”, (Benplade) i Overlæben, Blantyre, britisk Centralafrika. 24. Do. (Det ene billede ikke bevaret).
(25. Frisuren sættes, Zanzibar. 26. Frisuren er sat, do. Mangler).

27. Straffefanger (Tvangsarbejde).
Billederne: 28.Kvinde med Øreprydelse. Tanja paa Østkysten. (Billedet findes også som originalfoto). 29. Wakikuyu Neger fra Omegnen af Mombassa, Østkysten. 30. Masai do. (31. Masaikriger do (mangler). 32. Masai ung pige do.
33. Neger med forvredne Arme.
34. Neger med afhugget Haand. Jenssen-Tusch, s. 486: Lemlæstet kvinde fra Ikoko. Fotograferet af Missionær Clarke fra Ikoko. (Fot. tilh. Fru E. Sjöblom.))
35. Negerkvinde med afhugget Haand fra Ikoko ved Tumbasøen.
36. Negerdreng med afhugget Haand fra Ikoko ved Tumbasøen
37. Negerbarn med afhuggede Hænder fra Ikoko ved Tumbasøen
38. Do.  (Jenssen-Tusch s. 484: To lemlæstede drenge fra Ikoko. Fot. taget A. Billington fra Bwemba. (Original tilhører Fru E. Sjöblom.))
39. Do. Jenssen-Tusch, s. 486: Lille lemlæstet Dreng fra Ikoko. Fotograferet af Missionær Whitehead fra Lukolela. (Fot. tilh. Fru E. Sjoblom)).
40. En Fader bringer sin lille Datters afhuggede Haand og Fod til den Hvides Bolig.
41. Parti fra Jernbanen udenom Katarakterne mellem Matado og Leopoldville.

42. Luapula Flodens Udløb i Moëro Søen ved M’Pwéto. Jenssen-Tusch s. 687: Luapulas Udløb af Moërosøen ved Stationen Pweto. (Fot. tilh. Kmdt. Ch. Lemaire).
43. Parti fra Rheden ved Zanzibar
44. Parti fra Rheden ved Zanzibar.
45. Ambari Floden, 2 Timer fra Tanja paa Østkysten.
46. Bro over Ambari Floden ved Svovlbadet. Tanja paa Østkysten. (Originalfoto i Støckels samling. Striben i billedet er også på originalen).
47. Hængebro over en Flod.
48. Gammel portugisisk Ruin ved Mombassa paa Østkysten.
49. Negerhytte i Mayombe
50. Negerhytte ved Tanja paa Østkysten.
51. Landsby ved Tanja paa Østkysten.
52. Usambaragaden, do.
53. Gade i Dar es Salam, do. (54. Wanyamevezi, Tanja paa Østkysten. Mangler).
55. Skelet til et Lerhus i Egnen ved Tanganika Søen. Jenssen-Tusch s. 652: Lerhus under Bygning i ”Province Orientale”, Skelettet. (Fot. tilh. Kmdt. Hecq).
56. Det færdige Do. Jenssen-Tusch s. 652: Lerhuset færdigbygget. (Fot. tilh. Kmdt. Hecq).
57. Magasinbygning i en Centralafrikansk By.
58 Udskaaret dør (Negerarbejde) i et Hus i Zanzibar.
Desværre mangler de sidste ni lysbilleder, men vi har Støckels beskrivelse af hvad de forestilte:
59. Mit Kompagnis Administrationsbygninger i Boma. 60. Handelsstation ved Kassai. 61. Chefens Murstens Hus i Stationen M’Pwéto ved Moëro Søen.62. De hvides Spisesal (Lerhus), do. 63. Handelshus i Tete, britisk Centralafrika. 64. Kirken i Blantyre, do. 65. Den protestantiske Kirke i Dar es Salam paa Østkysten. 66. Den katolske do. 67. Sygehus i Tanja, do.

Efter sit andet ophold i Congo 1903-1904, ydmyget og dårligt behandlet

I Danmark – sagen
Den ydmygelse, at være blevet behandlet så dårligt af de belgiske officerer i Congo, må have naget og ærgret Støckel. 5. september 1904 sendte han sin sag til det danske Udenrigsministerium. Otte tæt skrevne sider, hvori han på sin karakteristiske minutiøse facon i mindste detalje gjorde rede for sagens forløb. Ikke færre end 25 bilag fulgte med og sammen med det er krav om at få udbetalt et tilgodehavende hos Comité Special du Katanga på 16.327 frs. 73 ct.
 
Det danske vicekonsulat i Bruxelles modtog kravet og sendte det til Comité Special du Katanga. Her afviste man Støckels fordring, men tilbød ham 5.600 frs. med fradrag af forskuddet på 1336.10 frs. Man lagde en skrivelse ved, som han skulle skrive under på, hvilket ville betyde at han skulle afstå fra at komme med yderligere krav og heller ikke gennem pressen eller på anden måde måtte angribe komiteen. Hvis han ikke ville acceptere forliget, skulle han henvende sig til domstolene. Vicekonsulen foreslog Støckel, at han accepterede, da han skønnede, at han ellers ville tabe sagen.
 
Støckel accepterede naturligvis ikke Comité Special du Katanga’s forlig, men tabe selvfølgelig sagen, som først blev afsluttet i marts 1906. Den stædige, danske officers protester over Congostatens rå behandling af såvel udenlandske officerer som den indfødte befolkning blev på det nærmeste tiet ihjel. Man beskyldte ham for at have været syg, og man påstod at hans protester kun var et udslag af overanstrengelse og psykiske problemer. Gode venner, deriblandt oberstløjtnant H. Jenssen-Tusch, der med stor hjælp fra Støckel, fra 1902-1905 skrev det store værk om Skandinaver i Congo, synes at have rådet ham til at glemme sin kritik. I 1908 måtte Kong Leopold II dog give efter for den voksende kritik fra omverdenen og overlade Congostaten til den belgiske stat. Det må trods alt have glædet Støckel.
 
Sibirien og Tøjhusmuseet
Efter at være kommet hjem igen var Støckel først et par år i Sibirien, udsendt af den russiske kejserinde Maria Fjodorovna, (tidligere dansk prinsesse Dagmar). Her var han under den russisk-japanske krig leder af en échelon (et lille kompagni soldater), der skulle bygge et lazaret bag fronten. Han vendte tilbage til det danske artilleri, hvor han snart efter fik tilbudt den stilling, der skulle blive hans store livsopgave; han blev tilsynsførende ved ”Den historiske Vaabensamling”. 1919 blev han udnævnt til bestyrer og konservator for samlingen, som i 1928 blev omdøbt til ”Tøjhusmuseet”. I museets nederste etage står Støckels buste, støbt i bronze.
 
En kongofarers samling
Støckel var, som alle der havde klaret tre år i Congo, dekoreret med Congostatens Etoile de Service. Senere voksede rækken af udmærkelser; de er alle leveret tilbage, men Congostjernen er stadig i familiens eje. De etnografiske samlinger, som han især for sidste rejses vedkommende, med største besværlighed fik transporteret gennem Afrika, skænkede eller solgte han allerede i 1906 til Nationalmuseet. Han forlangte, at samlingen blev anbragt, ikke som en specialsamling under sit eget navn,
 
”som de fleste har for Skik, men under de indfødte Stammer, hvis Levevis Tingene tjener til at belyse”.
 
Bornholms Museums bestyrelse kendte Støckel (der var født i Rønne) og bestyrelsesformand J.A. Jørgensen skrev i 1904, hvor Støckel netop var vendt hjem, til ham og bad om at man måtte erhverve genstande til den etnografiske samling. En tid efter svarede Støckel:
 
”Kjöbenhavn 12-12-04. Hr. J.A. Jørgensen. Jeg saa i sin Tid med Undren, at en Del Vaaben fra Kongo og et stort Fotografi af Lt. Jespersen havde faaet Plads paa ”Bornholms Museum”, hvor efter min Menig ingen af Delene hörer hjemme. Saa længe jeg lever, bliver min Samling hos mig, for hvem den har personlig Interesse. Efter min Død vil den rettest höre hjemme paa etnografisk Museum, da den ikke blot bestaar af nogle smukke Spyd, Knive eller Pile, som de fleste Kongofarere nøjes med at slæbe Hjem, men væsentligst af alle de mere uanselige Ting, som Negeren benytter i hele sit daglige Liv, og som derfor ogsaa ganske anderledes illustrerer hans Kulturstandpunkt. Med særdeles Agtelse Joh. F. Støckel.”.
 
Støckel tog sin afsked fra Tøjhusmuseet i 1937 efter 31 år. Han fik derefter sit eget lille kontor på museet, hvor han kunne fortsætte sit arbejde med et stort bøssemagerværk, og han fik endda en ekstra treårig understøttelse på finansloven.
 
”Han anså sit arbejde for langt fra færdigt og ville måske aldrig have fået det udgivet, hvis han ikke udefra var blevet stærkt tilskyndet til at udgive det nu eksisterende materiale, hellere end at udsætte udgivelsen til fordel for en alligevel aldrig opnåelig fuldkommenhed. Hans værk hedder: ”Haandskydevaabens Bedømmelse”. Det er med dette store Værk, Støckel for al Eftertid har placeret sig i den Vaabenhistoriske Litteratur.”
 
Historien om Støckel og Congo har været glemt. På Nationalmuseet har man i mange år i den etnografiske samling kunne se hans samling fra Afrika, men historien om dem har man ikke kunnet finde der. Men ”en Støckel” det ved våbeninteresserede hvad er. Det er den publikation, der blev hans store livsværk; men at Congo blev hans livs eventyr kan ingen vist længere være i tvivl om! Støckel døde i 1959, 92 år gammel.